Formål
Formålet med rapporten er at kortlægge hvad der kendetegner mænd ansat i naturbørnehaver, og at finde positive aspekter som kan føre til øget rekruttering af mænd til dagtilbud. Studiet undersøger hvad der ligger til grund for mænds karrierevalg, hvad mænd tænker om børnehavens funktion i samfundet, og hvordan de ser sig selv som mænd der arbejder i et traditionelt kvindefag.
Resultat
Undersøgelsen viser at mænd i naturbørnehaver i højere grad end andre mandlige pædagoger bevidst har valgt at blive pædagoger. De anser dagtilbud for at være et traditionelt kvindeligt miljø. Der peges på at naturbørnehaven tilfredsstiller mænds behov for at være i naturen, og at mænd i naturbørnehaver er motiverede og tilfredse med deres job. Kvinderne er også tilfredse med at arbejde sammen med mænd.
Design
Den kvantitative del vedrører 39 dagtilbudsledere, 154 ansatte fra 43 dagtilbud og 369 forældre fra 43 dagtilbud. Den kvalitative undersøgelse omfatter en gruppe af mænd ansat i dagtilbud.
Referencer
Lysklett, O. B.; Emilsen, K. (2007). De er mange, de er motiverte, de er menn i natur- og friluftsbarnehage: sluttrapport fra prosjektet "Menn i natur- og friluftsbarnehager". Trondheim: Dronning Mauds Minne Høgskole for førskolelærerutdanning.
Emilsen, K.; Koch, B. (2010). "Men and Women in Outdoor Play--Changing the Concepts of Caring Findings from Norwegian and Austrian Research Projects". European Early Childhood Education Research Journal 18 (4), 543-553.
Opdragsgiver
Ikke oplyst