Formål
Med udgangspunkt i pædagogernes oplevelser i deres arbejde med læreplaner er det studiets formål at undersøge vilkår for børns læring i seks svenske daginstitutioner (förskola). Formålet er desuden at bidrage med viden om, hvad læreplanerne indebærer for børnene, herunder hvilken betydning læreplanerne har for børnenes muligheder for læring og udvikling.
Resultat
Studiet viser, at læreplaner skabes i samspil mellem pædagogerne og børnene. Pædagogerne kommer derved til at arbejde ud fra ”nuets didaktik”, hvor barnets umiddelbare interesser og nuets forudsætninger former læringsaktiviteterne, fremfor at læreplanen bliver bestemmende. Gennem pædagogernes tale og praksis nævnes og bekræftes børnene dermed som betydningsfulde aktører i daginstitutionen. Arbejdet ud fra nuets didaktik kan være problematisk, fordi det risikerer at blive fragmentarisk og uden meningsfuld retning, hvis hvert barns interesser skal være styrende for indhold og metoder fremfor en forudbestemt læreplan. Derimod udfoldes potentialet i nuets didaktik, hvis tilgangen bygger på en forening af pædagogernes planlægning, deres diskursive bevidsthed og barnets intentioner. Pædagogerne bidrager dermed til, at børnene opfattes som reelle aktører. At børnenes aktørskab udfoldes helt, afhænger dog af, hvor meget plads børnene gives til medbestemmelse, og hvordan deres indspil opfattes og får indflydelse på læringsaktiviteterne.
Design
Studiet er baseret på datamateriale indsamlet i seks daginstitutioner fordelt på tre kommuner i Sverige. Der deltager i alt seksten pædagoger (to mænd og fjorten kvinder), der arbejder med børn i alderen 1-3 år. Data er indsamlet over en periode på ni arbejdsdage, hvor pædagogerne er blevet filmet. Ud over pædagoger deltager også ni grupper af børn, hvor hver gruppe består af 10-16 børn i alderen 1-3 år. Studiet er inddelt i tre delstudier. Det første beskæftiger sig med pædagogernes beskrivelser af, hvad der er vigtigt for børn at lære, samt hvilke arbejdsformer der er mulige og vigtige at arbejde med gennem læreplanerne. Det andet delstudie beskæftiger sig med, hvad der karakteriserer den læreplan, der udvikles i samspillet mellem pædagogerne og børnene. Det sidste delstudie fokuserer på, hvordan pædagogerne kommunikerer indholdet af læreplanen til børnene, og hvordan pædagogerne reagerer på børnenes udtryk. Empirien indsamles gennem interview med pædagogerne samt videoobservationer. Analysen tager udgangspunkt i en induktiv og tolkende tilgang, der udgøres af henholdsvis et fænomenografisk afsæt i delstudie 1, en narrativ metode ud fra kommunikationen mellem pædagog og barn i delstudie 2 samt en kvalitativ analyse af pædagogernes kommunikation i forbindelse med læringsaktiviteter i delstudie 3.
Referencer
Jonsson, A. (2013). Att skapa läroplan för de yngsta barnen i förskolan: Barns perspektiv och nuets didaktik. Ph.d.-afhandling. Göteborgs universitet, Göteborg.
Opdragsgiver
Högskolan Kristianstad samt Nationella forskarskolan i Barndom, lärande och ämnesdidaktik, FoBa