Naturorienterad utbildning i förskolan: Pragmatiska undersökningar av meningsskapandets individuella, sociala och kulturella dimensioner.

Studiets overordnede formål er at belyse, hvad der sker, når børn i 1-3-årsalderen i svenske daginstitutioner (förskola) møder naturen. Målet er samtidig at udvikle og illustrere tilgange, som muliggør didaktiske undersøgelser af børns meningsdannelse i daginstitutionspraksis.

Resultaterne præsenteres som fire separate delstudier. Det første delstudie viser, at fysisk meningsdannelse kan studeres og analyseres ved at observere barnets handlinger og handlingens konsekvenser. Et eksempel på dette er, hvordan et barn, der handler med et synligt mål (forsøger at nå til toppen af en bakke), oplever konsekvenserne (glider ned) og derefter ændrer handlinger, så de giver nye, forandrede konsekvenser (går op ad bakken på en anden måde). Barnets erfaring får således en betydning for barnets daglige liv og udgør en læring, også selvom barnet ikke har skabt en verbal eller begrebslig forståelse af (i dette tilfælde) friktion. Det andet delstudie identificerer gennem analyserne fem lokale og kollektive handlevaner hos pædagogerne. Dvs. vaner, der ikke sættes spørgsmålstegn ved, og som udføres uden tøven. Disse handlevaner er at 1) sikre, at alle børn er klædt ordentligt på til udendørsaktiviteter, 2) tilbyde meget legetøj og et stort antal artefakter, som børnene kan vælge frit mellem, 3) opmuntre børnene til at lege med forskellige naturmaterialer, 4) hjælpe børn, der beder om hjælp, men opmuntre andre børn til at klare tingene selv og 5) tillade, at børnene frit kan vælge, hvor de vil lege. Disse lokale handlevaner udgør en del af den lokale daginstitutionspraksis, og analysen viser, at børnene gennem for eksempel påklædning, frit valg af legetøj, aktiviteter og egne kreative ideer tilbydes rig mulighed for at danne sig en mening om naturen som noget rart, positivt og godt. Til gengæld finder studiet, at der er begrænsede muligheder for, at barnet kan opnå en mere naturvidenskabelig begrebsforståelse samt viden om ukendte naturfænomener, som barnet vil have vanskeligere ved at opdage på egen hånd. Det tredje understudie indikerer, at undervisning og læring er ledede processer, hvori pædagogerne guider børnenes læring ved at anvende forskellige retningsanvisninger, henholdsvis en formanende retningsanvisning (pædagogen formaner barnet til at handle anderledes, og barnet ændrer sin handlen til den tilladte måde) og en udfordrende retningsanvisning (pædagogen udfordrer barnet ved at præsentere det for nye og for barnet ukendte handlemåder, som barnet handler ud fra). Det fjerde delstudie omhandler et refleksionsværktøj for pædagogisk dokumentation, der kan synliggøre relationer mellem barnets meningsdannelse og det pædagogiske arbejde. Refleksionsværktøjet består af tre dele, der tilsammen belyser individuelle, sociale og kulturelle dimensioner af meningsdannelse, og som hver har tilknyttet refleksionsspørgsmål. I den første del af værktøjet fokuseres på læringsindhold og barnets meningsdannende læreprocesser. Den anden del har fokus på pædagogens rolle, mens den tredje har fokus på daginstitutionskulturens traditioner (bl.a. lokale handlevaner) og konsekvenser af meningsdannelse.

Studiets empiriske materiale består af videoobservationer af 40 børn i daginstitution samt deres pædagoger. Fokus for observationerne er børnenes møde med naturen. Data blev indsamlet mellem januar og september 2009. Studiet består af fire delstudier, hvor det empiriske materiale analyseres ud fra forskellige fokusområder. I det første delstudie anvendes en praktisk epistemologisk analyse til at undersøge fysisk meningsdannelse ved at studere handlinger og konsekvenser af handlinger. I det andet delstudie udvikles en kontekstdefineret analyse med henblik på at undersøge, hvordan svensk daginstitutionskultur bidrager til børns meningsdannelse i forbindelse med natur. I det tredje delstudie anvendes en erkendelsesteoretisk (epistemologisk) bevægelsesanalyse samt en læringskvalitetsanalyse til at undersøge pædagogernes forståelse af børns meningsdannelsesprocesser. Det fjerde delstudie sammenfletter og tilpasser analysemetoderne fra de øvrige delstudier med henblik på at udvikle et værktøj, som pædagogerne kan anvende i deres refleksive arbejde med pædagogisk dokumentation i daginstitutioner.

Klaar, S. (2013). Naturorienterad utbildning i förskolan: Pragmatiska undersökningar av meningsskapandets individuella, sociala och kulturella dimensioner. Ph.d.-afhandling. Örebro universitet, Örebro.