Børns fysiske aktivitet i børnehaver. En analyse af 5-6 årige børns muligheder og betingelser for fysisk aktivitet i forskellige børnehaver og den fysiske aktivitets betydning for børns udvikling.

Formålet med studiet er at undersøge, hvordan fysiske rammer og pædagogisk praksis påvirker 5-6-årige børnehavebørns fysiske aktivitet. Herudover er formålet at undersøge betydningen af fysisk aktivitet for børns udvikling. Studiet tager udgangspunkt i det pædagogiske arbejde og i de udviklings- og aktivitetsmuligheder, der tilbydes i hhv. idrætsbørnehaver og traditionelle børnehaver.

Analysen af datamaterialet viser, at strukturerede krops- og bevægelsesaktiviteter kan tilrettelægges på en sådan måde, at alle børn har lyst til at deltage og oplever, at det er sjovt at være fysisk aktiv og bruge sin krop. Samtlige børnehaver i undersøgelsen har gode rammer for fysisk aktivitet og udfoldelse. Børnehaverne har fokus på pædagogiske målsætninger for arbejdet med krop og bevægelse, og pædagogernes opfattelse af sundhed hos børnehavebørnene har betydning for børns fysiske aktivitetsniveau. Her skiller idrætsbørnehaverne sig ud, da de tilbyder flere muligheder og bedre betingelser for børns fysiske aktivitet end de traditionelle børnehaver. Dette hænger sammen med dels pædagogernes værdigrundlag, og dels at læreplanen i idrætsbørnehaven lægger vægt på bevægelsesglæde. De traditionelle børnehaver har i højere grad fokus på børnenes selvstændighed og forberedelse til skolestart. Dette resulterer i, at nogle af børnene ikke bliver motiveret til eller engagerer sig i fysisk bevægelse. Hyppigheden og arten af aktiviteter, der organiseres for børnene, og hvorvidt pædagogerne sørger for, at børnene er parate til at være fysisk aktive, spiller en afgørende rolle for børnenes fysiske aktivitetsniveau. For at lykkes skal pædagogerne være tydelige i deres forventninger til børnene i forbindelse med fysisk aktivitet. Pædagogerne skal forberede børnene til, hvad der skal foregå, og hvad børnene konkret skal gøre. Samtidig skal pædagogerne forstå, at de agerer rollemodeller ved de strukturerede, organiserede fysiske aktiviteter.

Studiet benytter sig af fire forskellige forskningsmetoder til at belyse problemfeltet. De fire metoder er det kvantitative vurderingsinstrument ”Early Childhood Environment Rating Scale Revised edition” (ECERS-R), dokumentanalyse, semistrukturerede interviews samt videoobservationer. ECERS-R-instrumentet benyttes til at vurdere børnehavens omgivelser, indretning og organisering samt sociale interaktioner mellem personale og børn. Den kvantitative del af dataindsamlingen er foretaget i tre idrætsbørnehaver og 40 traditionelle børnehaver i Odense Kommune over to perioder. I første periode bliver de 43 børnehavers materielle og sociale rammer for fysisk aktiviteter vurderet ved brug af dele af ECERS-R. Her bliver direkte observerbare forhold registreret. På baggrund af disse resultater er udvalgt tre fokusbørnehaver (en idrætsbørnehave og to traditionelle børnehaver) med samme materielle og sociale rammer. I de tre børnehaver gennemføres semistrukturerede interviews med lederne og med de pædagoger, der er ansvarlige for arbejdet med de 5-6-årige. Interviewene omhandler personalets holdninger til børns fysiske aktivitet og sundhed. Derudover foretages videoobservationer af 6 fokusbørns deltagelse i struktureret og selvinitieret fysisk aktivitet. Fra hver institution er udvalgt en dreng og en pige, der er født i år 2003 og har et generelt højt fysisk aktivitetsniveau. Endelig består datamaterialet af en dokumentanalyse af fokusbørnehavernes læreplaner samt andre dokumenter, som omhandler børnenes sundhed og fysiske aktivitet.

Sørensen, H.V. (2013). Børns fysiske aktivitet i børnehaver. En analyse af 5-6 årige børns muligheder og betingelser for fysisk aktivitet i forskellige børnehaver og den fysiske aktivitets betydning for børns udvikling. Ph.d.-afhandling. Syddansk Universitet.