Formål
Denne rapport udgør en del af afrapporteringen af VIDA-projektet. Det overordnede formål med VIDA-projektet er at undersøge effekterne af en ny dagtilbudsintervention, hvor pædagoger og ledere lærer at arbejde teoretisk (forstået som vidensbaseret), målrettet og systematisk. Undersøgelsen skal afdække, hvilke faktorer der fremmer eller hæmmer organisatorisk læring, specielt mht. at arbejde med udsatte børn.
Resultat
Analysen viser forekomsten af fire temaer, der beskriver, hvordan lederne mener, at den pædagogiske praksis har forandret sig for deltagere i VIDA-dagtilbud; 1. Kontekst og ressourcesyn. Dette tema handler om en be-stemt måde at forstå arbejdet med udsatte børn på. Deltagelse i VIDA-projektet understreger vigtigheden af at styrke barnets relationer til andre, som det møder i forskellige typer af fællesskaber i og omkring dagtilbuddet. Over 50 % af lederne svarer, at VIDA-projektet har ændret deres syn på vigtigheden af at fastholde udsatte børn i forskellige typer af fællesskaber fremfor at se isoleret på det enkelte barn og dets eventuelle individuelle problemer. Derudover indebærer dette tema, at den pædagogiske praksis fokuserer på at styrke udsatte børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber samt på at være opmærksom på processer, der kan øge risikoen for, at disse børn ekskluderes. Det konkluderes, at lederne har opnået en mere ressourceorienteret forståelse af udsat-te børn gennem deres deltagelse i VIDA-projektet. 2. Refleksionskultur. Dette tema refererer til, hvordan dag-tilbuddene har udviklet en eksperimenterende og reflekterende tilgang til den generelle pædagogiske praksis. Lederne peger særligt på, at personalet har opnået et øget fokus på at analysere, revurdere og udvikle egen pædagogisk praksis baseret på den viden og læring, som de har opnået gennem VIDA. 3. Strategisk og syste-matisk tilrettelæggelse. Dagtilbuddene arbejder mere systematisk og strategisk med læring og forandring efter deltagelse i VIDA-projektet. Det indebærer bl.a. en strategisk tilpasning af ressourcer, fx arbejdsdeling, strukturer og regler, viden og kompetencer, til de opgaver og udfordringer, de konfronteres med mht. at optimere trivsel og læring for gruppen af udsatte børn. 4. Status quo. Her understreges det, at det kun er få ledere, der udtrykker, at de ikke har ændret tilgangen i den pædagogiske praksis efter at have deltaget i VIDA-programmet. For denne lille gruppe er det primære udsagn, at projektets metoder og viden var noget, de alle-rede arbejdede med. Majoriteten af de deltagende dagtilbud har altså igangsat og forankret nye pædagogiske praksisser eller forbedret eksisterende pædagogiske praksisser.
Design
I VIDA-projektet afprøves to programmer, henholdsvis VIDA-Basis og VIDA-Basis+. VIDA-Basis+ adskiller sig fra VIDA-Basis ved at have øget forældreinddragelse. Programmerne testes mod en referencegruppe (kontrol). Da-tagrundlaget består dels af en surveyundersøgelse (VIDA-survey), dels af kvalitative interviews. Interventionerne er implementeret i 2011 og afsluttet i 2013. VIDA-survey blev gennemført i 3 nedslag, i 2011, 2012 og 2013, med ledere og medarbejdere fra henholdsvis VIDA-Basis, VIDA-Basis+ og referencegruppen. VIDA-surveys 3 nedslag fokuserer primært på dagtilbuddenes gældende praksis mht. arbejdet med organisatorisk læring. Be-svarelserne på tværs af VIDA-Basis, VIDA-Basis+ og kontrolgruppe undersøges statistisk vha. chi2- og t-test. In-terviewene er foretaget i sommeren 2011 samt i foråret 2013. Interviewene er gennemført som semistrukture-rede gruppeinterviews med alle deltagende ledere fra hhv. VIDA-Basis og VIDA-Basis+. Alle de deltagende le-dere i gruppeinterviewene fik lige muligheder for at besvare spørgsmål. I 2011 blev interviewene gennemført med 78 ledere, og i 2013 med 77 ledere. Til analysen af interviewdata er der benyttet softwareanalysepro-grammet ATLAS.ti v.6.2 samt deskriptive analyser af fænomeners forekomst, udbredelse og sammenhæng i materialet.
Referencer
Jensen, B. & Brandi, U. (2013). Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud – modelprogram: VIDA-forskningsrapport 2. Organisatorisk læring, Aarhus universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik.
Opdragsgiver
Social-, Børne- og Integrationsministeriet