Effectiveness of a Danish early year preschool program: A randomized trial.

Formålet med studiet er at fastslå effekterne af metoden "Action Competences in Social Pedagogical Work with Socially Endangered Children and Youth" (ASP-programmet). Intentionen med ASP-programmet er at øge socio-emotionelt velvære og socio-emotionelle kompetencer både for børn generelt og specifikt for børn fra socialt udsatte familier.

Resultaterne af lodtrækningsforsøget viser, at de børn, som blev udsat for interventionen, udviser færre følelsesmæssige symptomer, færre adfærdsproblemer og mindre hyperaktivitet og er mere opmærksomme end kontrolgruppen. På den anden side forværres interventionsgruppens forhold til deres jævnaldrende, og deres pro-sociale adfærd forværres også sammenlignet med kontrolgruppen. Effekten er større for børn af veluddannede mødre sammenlignet med lavtuddannede mødre. Dette indikerer, at interventionen har tendens til at øge socioøkonomiske forskelle, hvilket er det modsatte af formålet med den. Alle fundne effektstørrelser er små, hvilket kan skyldes, at personalet har haft svært ved at vurdere det individuelle barn på en pålidelig måde; derudover kan det skyldes, at interventionen ikke er implementeret i overensstemmelse med intentionerne; daginstitutionerne i studiet brugte eksempelvis færre timer på at reflektere over praksis end det anbefalede niveau.

Effekten af ASP på børnehavebørns udvikling måles ved et lodtrækningsforsøg i Danmark fra september 2006 til maj 2008. Studiet foretages i to danske kommuner med i alt 237 daginstitutioner (børnehaver). I gennemsnit er der omkring 50 børn og 10 medarbejdere, både pædagoger og pædagogmedhjælpere. Daginstitutionerne opdeles i tre grupper på baggrund af forældrenes uddannelsesniveau, hvorvidt forældrene modtager velfærdsydelser, samt deres arbejdsmarkedstilknytning. Dernæst udvælges tilfældigt fra hvert stratum i alt 58 daginstitutioner. Halvdelen af de udvalgte daginstitutioner fungerer som interventionsgruppe, mens de resterende 29 daginstitutioner fungerer som kontrolgruppe. Dataindsamlingen foregår på tre tidspunkter: før, under og i slutningen af interventionen. Effekten af programmet bliver vurderet ved hjælp af "Strength and Difficulties Questionnaire" (SDQ). Børnene vurderes på deres følelsesmæssige, adfærdsmæssige og sociale færdigheder ud fra forekomsten af emotionelle symptomer, adfærdsproblemer, hyperaktivitet, kammeratskabsproblemer samt pro-social adfærd. I analysen analyseres de fem dimensioner hver for sig. Studiet anvender to statistiske modeller i dataanalysen: ikke-parametrisk vækstkurvemodel og difference-in-difference.

Jensen, B., Holm, A. & Bremberg, S. (2013). Effectiveness of a Danish early year preschool program: A randomized trial. International Journal of Educational Research, 62, 115-128.