Dagplejen i Danmark - en observationsundersøgelse.

Formålet med studiet er at undersøge, hvorvidt dagplejere i dagtilbud (dagplejen) giver mulighed for og anvender en anerkendende dialogform. Dvs. at barnet oplever gensidig opmærksomhed i interaktionen med dagplejeren, samt oplever et varieret interaktionsmønster. Baggrunden for dette formål er, at forfatteren tager udgangspunkt i teoretiske studier, hvor barnets udvikling af selv kædes sammen med oplevelser i zoner af fælles opmærksomhed mellem dagplejer og barn. Betingelserne for, at barn og dagplejer kan mødes i disse interaktioner, er, at dagplejeren er i stand til at aflæse barnet emotionelt, etablere fysisk nærhed samt hjælpe barnets udvikling i nærmeste udviklingszone. Forskerens antagelse er, at dagplejens rammer giver gode muligheder for et rigt og varieret interaktionsmønster, der fremmer både læring og barnets muligheder for at fornemme sig selv.

På baggrund af feltobservationer viser studiet, at der er store variationer i dagplejeres pædagogiske praksis samt i deres evne til at skabe lærings- og udviklingsrum for børnene. Størstedelen af dagplejerne er gode til at skabe, det, forfatteren vurderer, som trygge og kærlige rammer samt til at skabe situationer, der bidrager positivt til barnets selvudvikling (det, forskeren kalder en ”anerkendende dialogform”). Også i legestueregi bliver børnene mødt af fysisk og psykisk omsorg. Der er ikke et tilrettelagt pædagogisk indhold, og dagplejere taler ofte privat med hinanden. Det bevirker, at dagplejernes fokus i legestuen flyttes fra barnet til dagplejernes indbyrdes samspil og relationer. Derudover viser analysen af interaktionsmønstrene i dagplejen, at jo ældre barnet er, des flere interaktioner med dagplejeren opnår det. Interaktionerne er kendetegnet ved en længere varighed og flere dialogskift, hvilket bevirker, at barnet opnår flere vokseninitierede interaktioner end yngre børn. Yderligere ses det, at børn hos de yngre dagplejere opnår flere interaktioner end børn hos ældre dagplejere, og de uddannede dagplejere skaber væsentlig flere åbne interaktioner, det vil sige dialogformer, der ikke blot kræver et ja eller et nej fra barnet, end de uuddannede.

Dataindsamlingen er foregået ved observationer i dagplejehjem og legestuer i seks kommuner i Danmark. I alt 65 dagplejere er blevet observeret. Ved observationens start udvalgte observatøren et barn i alderen 12-24 måneder til at være fokusbarn. I alt blev der foretaget 521 timer og 31 minutters observationer. Datamaterialet og analysen heraf er opdelt i to dele: først en etnografisk beskrivelse, hvor dagplejerens pædagogiske valg gennem dagen er noteret i feltnoter af observatøren. Dernæst observationer og registreringer af 130 børns interaktionsmønstre. Børnenes interaktioner blev registreret ud fra følgende faktorer: interaktionens karakter, antal dialogskift, varighed af dialog samt initiativtager til interaktionen. I analysen bliver disse faktorer sammenholdt med baggrundsvariable som dagplejerens uddannelsesniveau, dagplejerens alder og antal børn i dagplejen.

Hansen, O.H. (2013). Dagplejen i Danmark - en observationsundersøgelse. København: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.