Plads til barndommen: En undersøgelse af sammenhænge mellem plads, rum og pædagogisk praksis i børnehaven.

Formålet med studiet er at undersøge, hvilken betydning daginstitutionens (børnehavens) fysiske rammer har for børn og pædagogers samvær og hverdagsliv. Der er særlig fokus på pædagogers disciplinering af børnene qua daginstitutioners fysiske indretning. I forlængelse heraf søger studiet også at belyse, hvilken symbolsk betydning den fysiske og materielle organisering får gennem dagligdagspraksisserne i daginstitutioner.

Studiet konkluderer, at barnets krop er nødt til at være behersket og kontrolleret, når barnet opholder sig i daginstitution. Det er nemlig ikke kun det fysiske rum, der betinger barnets udfoldelsesmuligheder, men også pædagogiske normer og regler for, hvor og hvordan kroppen må bevæge sig. Studiet viser, at daginstitutioners ruminddeling har væsentlig betydning for de pædagogiske praksisser, idet pædagogerne i større eller mindre grad gennem deres placering i rummene enten op- eller nedtoner disciplineringen af børnene. Rum og pædagogik stiller implicitte rammer op for barnet og dets krop – ”her skal du være i ro”, ”her må du tumle” – hvilket nogle børn er bedre til at administrere end andre. Denne implicitte pædagogik ansporer børnene til at høre til og ikke at høre til bestemte steder i daginstitutionen. Der stilles både bevidste og ubevidste krav til barnet om at lære, hvordan det skal opholde sig i rum. I de daginstitutioner, hvor krav til, hvordan børnene skal opføre sig, er mindre tydeliggjorte, er det sværere for børnene at leve op til adfærdsnormer defineret af pædagogerne.

Studiet indhenter data fra i alt fire daginstitutioner i Danmark. De fire daginstitutioner er blevet udvalgt på baggrund af kriterierne arealforhold, den rumlige indretning af institutionen, dvs. rumfordeling og antal rum, samt indretning af daginstitutionens rum. Datamaterialet er baseret på en triangulering af data bestående af feltobservationer i de fire daginstitutioner, registrering af det fysiske rum samt interviews med pædagoger. Dette er yderligere blevet suppleret med plantegninger og fotomateriale, der skal betragtes som en form for sekundærdata. Forskeren har opholdt sig i hver daginstitution i omkring 14 dage – to gange af en uges varighed samt nogle indledende kortere besøg. Under observationerne blev der taget feltnoter. Under observationsstudiet blev tre børn fra hver daginstitution udvalgt til at få deres dagligdag og aktiviteter i tid og rum registreret. Børnene blev udvalgt efter alder, køn og fysisk aktivitetsniveau, således at der var alsidighed i gruppen. Efter observationsstudierne blev der foretaget interviews med én pædagog fra hver daginstitution.

Gammelby, M.L. (2013). Plads til barndommen: En undersøgelse af sammenhænge mellem plads, rum og pædagogisk praksis i børnehaven. Ph.d.-afhandling. Aalborg Universitet, Aalborg.