Profession, holdning og habitus: Forholdet mellem pædagogers og forældres holdninger til pædagogiske spørgsmål i daginstitutioner.

Forfattere
Ejrnæs, M.
Monrad, M.
Kilde
Dansk Sociologi, 24 (3), 63-83.
År
2013

Formål

Studiet tager udgangspunkt i pædagogers og småbørnsforældres holdninger til konkrete pædagogiske spørgsmål, dels om forældresamarbejde og dels om børns (afvigende) adfærd. Formålet med studiet er at afdække de holdningsmønstre og de forskelle og ligheder, som findes mellem forældre og pædagoger.

Resultat

På baggrund af resultaterne konkluderer studiet, at det ikke er relevant at tale om en værdikonflikt mellem pædagoger og forældre. De påpeger, at strukturelle forhold ikke har så afgørende betydning for dannelsen af særlige professionsspecifikke holdninger, hvilket flere teorier ellers hævder. Studiet viser, at pædagogers og småbørnsforældres holdninger til konkrete pædagogiske spørgsmål på et generelt niveau er sammenfaldende, og at der er større holdningsforskelle internt i respondentgrupperne af hhv. forældre og pædagoger. Der er små forskelle i hvordan pædagoger og forældre vægter, de værdier studiet spørger ind til. Forældrene vægter i højere grad at have retningslinjer, og at der ikke tages individuelle hensyn, mens pædagogerne i højere grad vægter lydhørhed og dialog med forældrene. Desuden vægter forældrene, i mindre grad end pædagogerne, at pædagogiske spørgsmål tages op til diskussion i personalegruppen, mens pædagogerne anskuer diskussioner i personalegruppen som et væsentligt bidrag til deres faglige kvalificering.

Design

Datamaterialet er baseret på en vertikal kvantitativ vignetmetode, hvor respondenter forholder sig til et antal cases samt spørgsmål knyttet hertil. Konkret er pædagoger og forældre til børn i alderen 0-10 år blevet forelagt to cases (hhv. Nikolaj- og Karl Emil-casen), som beskriver to forskellige pædagogiske hændelser. Den første case (vignet) repræsenterer det almindelige forældresamarbejde i hverdagen i daginstitutionen (forældreønsker i forbindelse med spisesituationen). Den anden case (vignet) repræsenterer en mere sjældent forekommende situation med relevans for spørgsmål om afvigelse og stempling (af en dreng, der går med kjole). Pædagoger og forældre er blevet stillet spørgsmål om, hvordan de mener, at en pædagog eller leder i de beskrevne situationer bør handle. Respondenterne er udtaget som tre stikprøver, hvoraf to er udtrukket af Danmarks Statistik i 2010, mens den tredje er udtrukket blandt pædagoger, der deltog i temadage afholdt med et repræsentativt udsnit af Danmarks kommuner i 2009. Udvælgelseskriteriet for respondentgruppen af forældre er, at de har et barn i alderen 0-10 år. Udvælgelseskriteriet for respondentgruppen af pædagoger er, at de arbejder som pædagoger i en daginstitution for børn i alderen 0-10 år. I et webbaseret spørgeskema er forældrene blevet præsenteret for en række baggrundsspørgsmål samt to cases med relaterede spørgsmål (Nikolaj-casen og Karl Emil-casen). Disse sammenholdes med svar fra respondentgrupperne af pædagoger, hvor gruppen, der er udtrukket i 2010, har besvaret spørgsmål vedr. Nikolaj-casen via et webbaseret spørgeskema, mens gruppen udtrukket på baggrund af deltagelse i temadage har besvaret et spørgeskema (ikke-webbaseret) i relation til Karl Emil-casen.

Referencer

Ejrnæs, M. & Monrad, M. (2013). Profession, holdning og habitus: Forholdet mellem pædagogers og forældres holdninger til pædagogiske spørgsmål i daginstitutioner. Dansk Sociologi, 24 (3), 63-83.

Opdragsgiver

Projektet er finansieret af en forskningsbevilling fra BUPL, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund - forbundet for pædagoger og klubfolk