Formål
Studiets hovedformål er at få indsigt i, hvordan børns overgangsproces fra daginstitution (förskola) til skole kan karakteriseres i slutningen af daginstitutionsperioden. Studiet bidrager således med viden om børnenes oplevelse af overgangsprocessen før den faktiske overgang til skolen. Målet med studiet er at få børnenes perspektiv på overgangen fra daginstitution til skole.
Resultat
Studiet viser, hvordan børn indtræder i overgangsprocessen fra daginstitutionen til børnehaveklassen, lang tid før de faktisk starter i eller besøger den nye skole. Overgangsprocessen starter allerede i daginstitutionen, bl.a. gennem forberedelsen til orienteringsbesøg på skolen, gennem lærernes præsentationer af besøgene samt gennem børnenes samtaler om overgangen. På baggrund af studiets resultater argumenteres der for, at klargørelsesarrangementer skal anses som en vigtig forberedelse for børn i overgangen fra daginstitution til skole. Arrangementerne hjælper børnene med at afklare forventninger til de nye omgivelser. Forberedelserne til overgangen opleves dog også mudrede og uklare for børnene, som derfor har svært ved at forholde sig til dem. Det er derfor vigtigt, at lærerne støtter børnene i overgangsprocessen. Studiet konkluderer, at børns overgangsproces fra daginstitution til skole kan karakteriseres som en cirkulær eller spiralformet proces frem for en lineær proces. Børnene engageres i flere grænsemøder og grænseovergange mellem daginstitutionen og skolen før den faktiske indtræden i skolen. Efter hver grænsekrydsning vender børnene tilbage til daginstitutionen og rekonstruerer deres oplevelser og forventninger til skolen. Under besøg på skolen møder barnet nye rutiner, nye lærere, nye fremtidige klassekammerater samt starten på dannelsen af en ny gruppeidentitet. Under disse øvelsesbesøg i skolen forbereder lærerne børnene til overgangen gennem begivenheder, der hjælper børnene til at finde mening i nye kontekster. Overgangen til skolen er dog ikke kun en tilpasning til nye omgivelser, den indebærer også dekonstruktion af de gamle omgivelser og praksisser. Børnene skal fx lære nye morgenrutiner (hvor man siger goddag til læreren og giver hånd) og lære, hvad de skal gøre, når de hører en klokke ringe; børnene indgår også i nye venskaber i skolen og bryder med de gamle.
Design
Datamaterialet er indsamlet på baggrund af et tremåneders etnografisk feltarbejde i en svensk daginstitution, hvor børnene er på besøg på skolen forud for deres overgang fra daginstitutionen til skolen. Undersøgelsens omdrejningspunkt er børnenes oplevelser i perioden, hvor de forberedes til skolestarten. Forskeren følger to daginstitutionsgrupper på hver 10 børn. Samtlige børn er 5 år ved studiets påbegyndelse. Data er genereret gennem henholdsvis deltagerobservation, uformelle samtaler med børnene og de voksne (i både daginstitutionen og skolen) samt billeder og videoer af børnene. Det har resulteret i 30 timers deltagelse i de to grupper, knap 270 minutters videomateriale, lidt over 400 minutters optagede samtaler, over 500 billeder samt 17 tegninger og rapporter fra børnehavepædagogerne. Da artiklen er en del af et større projekt, er det et udsnit af dette materiale, som præsenteres i artiklen. Der lægges vægt på anerkendelsen af børnenes kompetencer som informanter (børneperspektiv) som et væsentligt element i indsamlingen og analysen af data. Analysen foretages som en vekselvirkning mellem empirien og den teoretiske ramme. De teoretiske begreber, der danner rammen for analysen, er grænser, overgange og identitet.
Referencer
Ackesjö, H. (2013). Children Crossing Borders: School Visits as Initial Incorporation Rites in Transition to Preschool Class. International Journal of Early Childhood, 45 (3), 387-410.
Opdragsgiver
Uoplyst