Skylta med kunskap: En studie av hur barn urskiljer grafiska symboler i hem och förskola.

Formålet med studiet er at opnå viden om børns forståelse af grafiske symboler (eksempelvis i form af bogstaver, numre, trafikskilte, kort og computerikoner). Mere specifikt ønskes det at undersøge, hvordan børn udvikler færdigheder i forståelsen af symboler, og hvordan dette kan understøttes gennem læringsaktiviteter i en svensk daginstitution (förskola).

Studiet viser, at det er af væsentlig betydning, hvilke aspekter af symboler som dialogpartneren (pædagog/lærer/forælder/forsker) vælger at fokusere på i forbindelse med en læringsaktivitet og hvordan. Dialogpartneren kan fx fokusere på symbolets betydning eller blot symbolets elementer (fx et kryds eller en tegning af en mand/kvinde). Derudover har det også betydning, hvilken variation af symbolet som anvendes i situationen, da det har konsekvenser for, hvad barnet opfanger af og forstår ved et symbol. Er der fx tale om et symbol, der viser en is med et kryds over (må ikke spise is), kan symbolet varieres ved at vise en is uden kryds eller fx et menneske med et kryds over. Studiet viser også, at et barns håndtering af farver og former som symbolbærere omfatter en forståelse af, hvordan symboler formidler forskellige betydninger. Fx at en elg inde i en trekant symboliserer ”advarsel – elg”, eller at en blå trekant rundt om et tog symboliserer ”vær opmærksom – tog”. Derudover viser studiet, at et barns evne til at forstå et symbols betydning, uden at symbolet er knyttet til noget specifikt, udvikles løbende – dvs. barnets evne til at skille det generelle (fx et kryds, som betyder ”nej/forbudt”) fra det specifikke (fx en bil, et menneske, en is) i symbolet (som fx kan være et menneske med et kryds over). Overordnet set viser studiet, at et bestemt variationsmønster kaldet "kontrast" er brugbart for pædagogerne i udviklingen af børns symbolske forståelse, hvorimod et andet variationsmønster kaldet "induktion" ikke er det. ”Kontrast” vil sige fx at tegne et kryds på overhead-papir og lægge det over et billede og spørge barnet, hvad der sker med billedet, når krydset er der, og når krydset ikke er der (forbudt/ikke forbudt). ”Induktion” er derimod en metode, hvor billedet varieres (fx flere forskellige billeder med et kryds over). Derudover peges der på, at metakommunikation er centralt både for forskerens adgang til barnets forståelse og for barnets udvikling, når det gælder symbollære. Metakommunikation gør læring om symboler synlig og giver barnet sproglige redskaber til at kommunikere om situationen og knytte symbolets betydning til mere generelle betydninger end det konkrete tegn.

Datamaterialet består af to empiriske studier, hvoraf det første består af observationer af to børn i alderen 4-5 år og deres skabelse og brug af symboler i deres hverdagsliv i hjemmet. I den forbindelse observeres det, hvordan de to børn håndterer grafiske symboler i form af produktion af skilte, der opsættes i deres hjem. Det første studie bygger på de to børns eget initiativ til at skabe symboler. I det andet empiriske studie anvendes fundene fra det første studie samt teoretisk materiale til at finde ud af, hvordan børnene bedst kan støttes i deres udvikling af symbolsk forståelse i daginstitutionen. Empirien her er indsamlet i en svensk daginstitution, hvor to pædagoger samt 12 børn deltog. Fokus for analysen er børnenes læringsproces, og der tages udgangspunkt i variationsteori, hvorved de to empiriske casestudier analyseres ved at se på mønstre af varians og invarians.

Magnusson, M. (2013). Skylta med kunskap: En studie av hur barn urskiljer grafiska symboler i hem och förskola. Ph.d.-afhandling. Göteborgs universitet, Göteborg.