Matematik i förskola och förskoleklass: Den mentala talraden som didaktiskt verktyg.

Med udgangspunkt i tidligere forskning om svenske daginstitutioner (förskola) og skoler er det formålet at få en forståelse af børns udvikling af matematikkundskaber. Studiet har fokus på at undersøge, hvordan børns tidlige træning i daginstitutioner har betydning for børnenes matematikfærdigheder senere.

Studiet konkluderer, at undervisning, som fokuserer på, at børn lærer at udregne summen i regnestykker, leder til en helt anden og knap så effektiv begrebslæring og -forståelse end undervisning, som fokuserer på cifre og talrækken. Studiet viser, at antalsbegrebet (udregne summen i regnestykker) er en central del af matematikundervisningen i de yngste skoleklasser i Sverige. Samtidig er der tegn på en mindsket interesse for talrækken og cifre fra pædagogernes og lærernes side, ikke mindst i daginstitutioner (förskola), men også i børnehaveklassen (förskoleklass). Studierne, som omhandler sammenhængen mellem forskellige matematikrelaterede færdigheder, viser, at der er flere ulemper ved brug af antalsbegrebet. Studierne viser en negativ sammenhæng mellem børnenes evne til at udregne antal og deres færdigheder inden for aritmetik. Derimod ses det, at gode færdigheder i cifre og talrækker er en vigtig forudsætning for forbedring i addition og subtraktion. Yderligere viser studierne, som har fokus på undervisningsforsøg, at børn i børnehaveklasse og 1. klasse gør store fremskridt i aritmetik, når de har øvet sig i cifre og talrækker i daginstitutioner. Dette gør sig særligt gældende for børn, hvis præstationer tidligere har været lave.. Øget beherskelse og forståelse af talrækken og cifre gør det nemlig muligt for eleverne at benytte sig af mere effektive strategier under opgaveløsningen. Det ses bl.a. i et af studierne, at jo flere rigtige svar en elev havde i en prøve om talrækken, des større sandsynlighed var der for, at eleven kunne mestre den effektive hoppestrategi, hvor barnet fysisk hopper regnestykket på gulvet. Når barnet kan forme en mental talrække og regne forlæns og baglæns ud fra denne, så har barnet også forudsætning for at kunne tænke på tal uafhængigt af en konkret opstillet situation.

Datagrundlaget udgøres af tidligere forskning, dvs. en analyse af i alt fem studier. Det første studie omhandler børns udvikling af matematiske færdigheder i løbet af første skoleår. Datamaterialet er indsamlet i fire 1.-klasser i skoleåret 2009/2010, hvor børnene besvarer forskellige matematikprøver med fokus på henholdsvis talrækken, talskrivning og addition. Det andet studie undersøger sammenhængen mellem børns præstationer indenfor en række matematikrelaterede områder, særligt med fokus på antalsbegrebet. Børnene, der deltog, var alle i alderen 4-6 år, og i hver aldersgruppe indgik ti til elleve børn. Børnene besvarede tests omhandlende talkundskab, bogstavkundskab, læsefærdigheder og antalsbegrebet samt løste enkle aritmetiske opgaver. I det tredje studie undersøges effektiviteten af børns løsningsstrategier i forbindelse med besvarelse af opgaver. I studiet indgik 79 børn, hvoraf 22 gik i børnehaveklasse, 22 gik i 1. klasse, 18 gik i 2. klasse, og 17 børn gik i 3. klasse. Undersøgelsen blev gennemført i form af individuelle interview, hvor børnene skulle løse opgaver om talrækken og aritmetik. I fjerde studie blev gennemført individuelle interview med 126 elever i alderen 5-8 år, hvor de skulle løse to opgaver om talrækken og to aritmetiske opgaver. Endelig præsenteres i det femte studie resultater fra tre tidligere delstudier omhandlende betydningen af børns talkompetencer i relation til tidlig begrebslæring i matematik.

Johansson, B. (2013). Matematik i förskola och förskoleklass: Den mentala talraden som didaktiskt verktyg. Uppsala: Kunskapsföretaget.