Engagerade i världens bästa? Lärande för hållbarhet i förskolan.

Målet med studiet er at opnå viden om det pædagogiske arbejde med bæredygtighed i svenske daginstitutioner (förskola). Studiet har fokus på børns opfattelser af deres børnehave, og hvordan disse manifesteres i relation til læring om bæredygtighed.

Studiets fund viser, at det pædagogiske arbejde med bæredygtighed ses som en væsentlig opgave i daginstitutionens aktiviteter, og at børn deltager i forskellige aktiviteter i relation til bæredygtighedsspørgsmål, fx aktiviteter i relation til spørgsmål om social, økonomisk og økologisk bæredygtighed. I de undersøgte dokumenttyper (eksamensopgaver, ansøgninger og læreplaner) fokuseres der på temaerne barnet som individ, børns forhold til andre mennesker, børns forhold til ting i deres nærmiljø samt børns relation til naturen. Alle temaer fokuserer på nutiden, men er koblet til både fortiden og fremtiden. På den måde bliver børnene gennem dokumenterne italesat som forandringsagenter, som skal uddannes til at blive gode medborgere, der sikrer en bæredygtig fremtid. Børns møde med naturen og udvikling af deres viden om naturen, i relation til respekt og omsorg for hinanden som mennesker såvel som naturen og sammenhængen med naturen, kan fortolkes som en diskursiv konsensus (dvs. en fælles forståelse af børnenes rolle i den bæredygtige udvikling, som kommunikeres ens i de skriftlige materialer). Børns forhold til naturen er linket til nutidig og fremtidig udvikling, helbred og velvære. Resultaterne peger overordnet i retning af, at nutidige pædagogiske aktiviteter stadig præges af opfattelser og idéer fra tidligere tider (hvor børns perspektiver og tanker ikke blev betragtet som ligeværdige med voksnes) sammen med mere moderne forståelser af børn, barndom og børnehaven som et sted, hvor forskellige politiske og praktiske agendaer udtrykkes. Studiet konkluderer, at børn i dag er påvirket af miljøproblemer og uligheder, og de mærker konsekvenserne af de politiske beslutninger, der tages. Studiet anbefaler derfor, at det pædagogiske arbejde med bæredygtighed er nødt til at blive udfordret ved eksempelvis at anerkende børns tanker, idéer og initiativer og derved skabe muligheder for fælles kritisk tænkning.

Det empiriske materiale er indsamlet gennem fire understudier, hvor det første fokuserer på 32 pædagogers opfattelse af begrebet bæredygtig udvikling og den pædagogiske praksis i deres arbejde i daginstitutioner. Her anvendes tekst om og dokumentation for det pædagogiske arbejde med bæredygtig udvikling samt eksamensopgaver fra et kompetenceudviklingskursus om bæredygtighed afholdt af Mälardalens högskola. Det andet understudie undersøger det pædagogiske arbejde med bæredygtig udvikling i daginstitutionen og de måder, hvorpå små børn beskrives som aktive deltagere i at skabe forandring. Her anvendes ansøgninger fra 18 daginstitutioner om at få et certifikat i bæredygtig udvikling. Det tredje understudie analyserer den måde, hvorpå små børn beskrives og støttes som aktive deltagere i svenske nationale læreplaner i sammenligning med læreplaner fra Australien. Det sidste understudie analyserer dialoger mellem børn og pædagoger i forbindelse med et temaarbejde om bæredygtighed. Daginstitutionen er udvalgt ud fra følgende kriterier: klar beskrivelse af dens pædagogiske arbejde med bæredygtighed, både ud fra et barneperspektiv og ud fra flere andre perspektiver, fx sociale, økonomiske og økologiske perspektiver på bæredygtighed. Empirien i dette understudie består af lydoptagelser af et temaarbejde i daginstitutionen, hvor sytten børn og to pædagoger deltager, samt to fokusgruppesamtaler med ni børn. Analysen er guidet af en teoretisk ramme, der tager udgangspunkt i kritisk realisme samt et økofeministisk perspektiv.

Ärlemalm-Hagsér, E. (2013). Engagerade i världens bästa? Lärande för hållbarhet i förskolan. Ph.d.-afhandling. Göteborgs universitet, Göteborg.