Formål
Formålet med studiet er at undersøge de spændinger og konflikter, som opstår i relationen mellem barn og voksen i forbindelse med svenske daginstitutioners (förskola) værdigrundlagsarbejde, hvor der aktivt og bevidst arbejdes på at øge lighed, ligestilling og deltagelse i daginstitutionen. Studiet har fokus på magt, normer, alder, inddragelse og modstand, og hvordan disse kommer til udtryk i relationen mellem barn og voksen.
Resultat
Studiet viser, at ønsket om ligestilling og lighed ofte kan være svært for pædagogerne at indfri i praksis. Pædagogerne oplever, at de pædagogiske metoder, der direkte har til formål at understøtte ligestilling og lige inddragelse, i praksis ikke fungerer særlig godt. Det kommer bl.a. til udtryk ved tiltaget ”Børnerådet”, hvor tanken er, at børnene kan udtrykke deres holdning til hidtidige og fremtidige aktiviteter og rutiner. Studiet viser, at selvom det er tanken, at det er børnene, der skal sætte dagsordenen, så bliver det ofte pædagogernes forslag og holdninger, som følges. Magtrelationen mellem barn og voksen bliver derfor snarere manifesteret end udvisket. Pædagogerne er bevidste om dette forhold, men oplever, at det er svært at få det til at fungere anderledes, da samlingen ellers bærer præg af uorden og manglende fokus. Generelt er pædagogerne usikre på, hvad ligestilling, lighed og deltagelse præcis indebærer. Der udtrykkes bl.a. bekymring for, at børnene kommer til at bestemme så meget, at det pædagogiske arbejde udvandes. Det var væsentligt for pædagogerne at have en fælles og konsekvent tilgang til forskellige pædagogiske situationer og rutiner. Dog påpeger studiet, at denne fælles tilgang kan bevirke, at interaktionen mellem barn og voksen allerede er forudbestemt, hvorfor rummet for improvisation og utraditionelle løsninger er trangt. Aktiviteterne bliver således meget mere voksenstyrede, end det var meningen. Studiet konkluderer, at børns modstand og ”fejlagtige” reaktion overfor normer og værdier kan medføre, at man gentænker demokratiopfattelsen i daginstitutioner. Ofte er normer og værdier svære at opdage for pædagogerne, men børns brud på disse kan være med til at sætte fokus på det, der af pædagoger opfattes som selvfølgeligheder. Børnenes modstand i forbindelse med fx Børnerådet kan anskues som et krav om demokratiske relationer og aktiviteter i institutionen, der udfordrer og overskrider etablerede fælles tilgange, rutiner og pædagogiske metoder.
Design
Datamaterialet er baseret på feltobservation i én svensk daginstitution (förskola), hvor pædagogerne arbejder med genuspædagogik, ligebehandling og børns rettigheder. I institutionen går 16 børn, som ved dataindsamlingens begyndelse var mellem 14 måneder og 5 år. Studiet har dog fokus på børn i alderen 3-5 år, hvilket omfattede 11 børn, hvoraf seks var piger og fem var drenge. Feltarbejdet forløb over et år, hvor forskeren observerede den daglige aktivitet i institutionen; her var særligt de voksenstyrede aktiviteter i fokus. Hverdagen i institutionen er dokumenteret gennem feltnoter, fotos og lyd- og videooptagelser samt institutionens fortegnelser over aktiviteter og styringsdokumenter. Derudover afholdt forskeren og pædagogerne løbende møder, hvor de diskuterede og problematiserede børnenes muligheder for deltagelse. Formålet med møderne var at udvikle og forbedre den pædagogiske praksis. På disse møder blev der anlagt en aktionsforskningstilgang. Afslutningsvist blev otte børn i alderen tre-seks år interviewet.
Referencer
Dolk, K. (2013). Bångstyriga barn: Makt, normer och delaktighet i förskolan. Ph.d.-afhandling. Stockholms universitet, Stockholm.
Opdragsgiver
Uoplyst