Formål
Det er studiets formål at undersøge ændringer i den strukturelle kvalitet i norske daginstitutioner (barnehagen) hen over en længere periode fra 2002 frem til 2012. Med strukturel kvalitet skal forstås egenskaber ved norske rammebetingelser såsom lokaler, udeareal, arbejdsrutiner, organisations- og styringsformer, planlægning, økonomiske indsatsfaktorer, bemanding, personalets kompetencer og grad af stabilitet.
Resultat
Studiet viser, at der er sket markante ændringer i de norske daginstitutioner (barnehagen) siden 2002. Antallet af børn per daginstitution er øget markant fra en medianværdi på 37 (2004) til 47 børn (2012). Der er mindre udskiftning i daginstitutionernes medarbejdergrupper, og flere ledere besidder jobbet i fem år eller mere. Yderligere ses det, at andelen af mandligt personale – pædagogisk såvel som andet personale – overordnet set er steget fra 33 % til 57 % fra 2002 til 2012. Et klart flertal af lederne mente, at børnehaverne havde nok ansatte med tilstrækkelige kompetencer til at udføre deres arbejde. Det kan hænge sammen med flere oplærings- og efteruddannelsestiltag siden 2002; de kommunale og private børnehaver er blevet mere ens over tid på denne strukturelle parameter. Undersøgelsen beskæftiger sig også med spørgsmålet om, hvor meget af den norske rammeplan der er implementeret i hverdagen. Undersøgelsen afdækker, at daginstitutionerne i højere grad end tidligere arbejder med temaer og områder fra rammeplanen. ”Kommunikation, sprog og tekst” er det af rammeplanens syv fagområder, der arbejdes mest med. Studiet konkluderer, at den øgede brug af rammeplanen korrelerer med en forbedring af indholdskvaliteten i daginstitutionerne. Et andet element af strukturel kvalitet vedrører metoder til at kortlægge børnenes sprogudvikling. I 2008 havde 60 % af daginstitutionerne etablerede arbejdsgange til vurdering af sprogudvikling. Denne andel er steget betydeligt i 2012. Ligesådan forholder det sig med initiativer, som skal lette børnenes overgang til skole. I 2004 havde 72 % af børnehaverne skoleforberedende tiltag, mens det i 2012 var tilfældet i stort set alle børnehaver. Samlet set viser undersøgelsen, at faktorer som børnehavernes størrelse og ejerform har mindre betydning for ledernes besvarelser. Studiet konkluderer, at de strukturelle uligheder er reduceret, og at daginstitutionerne i højere grad kan give børnene et mere ligeværdigt tilbud.
Design
Datamaterialet er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1000 repræsentativt udvalgte norske daginstitutioner (barnehagen). Spørgeskemaet indeholdt 67 spørgsmål og blev sendt ud i september 2012. Institutionernes ledere stod for udfyldelse af skemaerne. Den samlede svarprocent blandt de udtrukne daginstitutioner var 65. Det er fjerde gang, at en sådan undersøgelse gennemføres. En lignende spørgeskemaundersøgelse er gennemført i 2002, 2004 og 2008. Spørgeskemaet fra 2012 var væsentligt udvidet i forhold til 2002 og 2004, mens det var stort set identisk med spørgeskemaet fra 2008. Således vil udviklingen for enkelte temaer kunne føres helt tilbage til 2002, mens andre udelukkende vil kunne følges fra 2008.
Referencer
Gulbrandsen, L. & Eliassen, E. (2013). Kvalitet i barnehager: Rapport fra en undersøkelse av strukturell kvalitet høsten 2012. Oslo: Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring (NOVA).
Opdragsgiver
Kunnskapsdepartementet