Kvalitet i barnehager i skandinavisk forskning 2006-2011: En systematisk forskningskartlegging.

Studiet er en kortlægning af al skandinavisk forskning om kvalitet i dagtilbud publiceret i årene 2006-2011. Formålet er at pege på, hvordan den skandinaviske forskning beskriver og finder frem til kvalitet i dagtilbud.

På baggrund af screening af kortlægningerne i perioden 2006-2011 blev 27 studier omhandlende kvalitet i daginstitutioner inkluderet. Analysen af studierne viser, at der findes nogle særlige rammevilkår og strukturelle betingelser, som er væsentlige for kvaliteten i daginstitutioner. Det drejer sig om institutionens normering, størrelse på børnegrupper, rammeplan, andel af pædagoguddannede, lederkvalifikationer, rammer for indendørs- og udendørsaktiviteter samt samarbejde mellem institutionen og hjemmet. Derudover peger studiet på, at andelen af mandlige pædagoger samt pædagoger med anden etnisk herkomst har betydning for kvalitet i dagtilbud. Dette giver bl.a. et stort udbytte for børn, som selv har en anden etnisk baggrund. Forskning med fokus på normering viser klart, at jo flere pædagoger, jo mere jobstabilitet opstår der blandt det pædagogiske personale. Personalet oplever mere overskud til og tid sammen med børnene. Særligt tid er en vigtig komponent, som giver både mere nærvær og overskud til det enkelte barn samt arbejdsglæde og trivsel blandt personalet. Derudover lægges der også vægt på nyskabende pædagogisk praksis og organisering, men også fri leg og uformel læring betones som kvalitetskomponenter. Samtidig er en stærk ledelse med til at vejlede og fastsætte klare rammer, hvilket bidrager positivt til kvaliteten i børnehaven. Yderligere er forskningen entydig, når det vedrører socialt udsatte børn. Generelt har de godt af at være i børnehave, og jo tidligere der foretages en indsats, des bedre for børnene. Studiet viser, at en række områder såsom kvalitetsvurdering, indholdskvalitet samt klare mål for, hvordan man øger kvaliteten i institutionerne, ikke er i fokus i forskningen. Til slut konkluderes, at kvalitet er et diffust og uklart begreb, hvilket vidner om, at begrebet i sig selv ikke er tilstrækkeligt undersøgt og defineret. En manglende definition af kvalitet i dagtilbud besværliggør konkrete tiltag med hensyn til kvalitetsudvikling og -arbejde i daginstitutioner.

Datamaterialet er baseret på tidligere kortlægninger af skandinavisk dagtilbudsforskning, som omhandler kvalitet i dagtilbud. Der er blevet foretaget kortlægninger i årene 2006-2011, og de studier, der er inkluderet i disse kortlægninger, tager studiet udgangspunkt i. Samlet set omfatter det 289 studier i perioden 2006-2011. I databehandlingen blev de 289 studier indledningsvist screenet for emneordene ”kvalitet”, ”effekt”, ”outcome”, ”output” og ”udbytte”. Studier, hvor disse ord indgik, blev efterfølgende læst og inkluderet, hvis de omhandlede kvalitet, enten ved konkret at definere kvalitet eller ved at redegøre for en særlig kvalitetsforståelse. Kun studier, der omhandlede børnehaver eller vuggestuer, blev inkluderet. Analysen tager udgangspunkt i de fire kvalitetstyper: strukturel kvalitet, proceskvalitet, indholdskvalitet og resultatkvalitet, som er fundet på baggrund af deres forekomst i studierne.

Sommersel, H.B., Vestergaard, S. & Søgaard, L.M. (2013). Kvalitet i barnehager i skandinavisk forskning 2006-2011: En systematisk forskningskartlegging. København: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning.