”Når barnehagepersonalet melder bekymring til barnevernet”.

Studiet undersøger sager i det norske ”barnevernet” med det formål at se, hvorvidt der kan identificeres særlige forhold ved sager, som er anmeldt af daginstitutioner (barnehage), og som skiller sig ud sammenlignet med andre sager i barnevernet. Derudover undersøges det, hvorvidt der kan identificeres særlige forhold ved samspillet mellem daginstitutioner og barnevernet, som kan bidrage til at forklare den lille andel af underretninger (bekymringsmeldinger), som kommer fra daginstitutioner.

De 34 sagers demografiske træk viser, at der er en større andel af drenge end piger samt en overvægt af børn med anden kulturel baggrund end norsk, som er genstand for bekymring og anmeldelse til barnevernet. For-fatteren konkluderer, at dette kan skyldes negative forventninger til disse gruppers adfærd, som ikke kun rammer børnene, men også forældrene. Det konkluderes endvidere, at der er behov for mere viden blandt de ansatte, som knytter sig til deres evne til at spotte de børn, der reelt giver anledning til bekymring. I daginstitu-tionerne viser der sig en barriere i forbindelse med at lade en bekymring føre til en egentlig anmeldelse til bar-nevernet, der baserer sig på frygten for at skade forholdet til forældrene. En betydelig andel af forældrene er uenige i eller ikke bekendt med, at barnet har behov for hjælp. Det faktum, at børnehavepersonalet kun sjæl-dent melder sager til barnevernet, leder til spørgsmålet om, hvorvidt daginstitutionerne i tilstrækkelig grad an-melder bekymringer i sager, der placerer sig i ”gråzoner”. Forfatteren konkluderer, at der er et klart potentiale for flere underretninger til barnevernet fra daginstitutionerne. Samtidig er der behov for også at vende fokus mod de børn, som ikke går i en daginstitution, hvor muligheden for at opdage årsager til bekymring er mindre. Det konkluderes desuden, at det er særlig vigtigt med en god og åben dialog mellem daginstitutionerne og ”barnevernet”, fordi de er forskellige med hensyn til både traditioner og samfundsmandat, men samtidig er gensidigt afhængige af hinanden i bestræbelsen på at sikre gode opvækstforhold for alle børn.

Det empiriske datagrundlag for undersøgelsen baserer sig på data fra projektet Det Nye Barnevernet (DNBV). Til denne undersøgelse anvendes sager, som er anmeldt af daginstitutioner. Det drejer sig om besvarelser af såvel lukkede som åbne interviewspørgsmål fra 34 respondenter (dvs. i alt 34 sager), som udgør 4,3 % af det totale udvalg. De kvantitative svar fra respondenterne analyseres ved hjælp af enkle statistiske analyser som frekvensfordeling og krydstabeller. De kvalitative svar kategoriseres ud fra de temaer, der opstår i materialet. Tilgangen til data er hovedsageligt kvalitativ, og informationen fra DBNV suppleres med kvalitative interviews med fire ansatte i barnevernet. Her er det sigtet at opnå bedre indsigt i barnevern-ansattes erfaringer fra og praksis med hensyn til deres samarbejde med daginstitutioner. De 34 sager analyseres i forhold til data fra to-taludvalget fra DNBV.

Nilsen, A.C.E. (2013) ”Når barnehagepersonalet melder bekymring til barnevernet”. In: Marthinsen E. & Lichtwarck W.; Det Nye Barnevernet: fase I – en antologi. Oslo: Universitetsforlag.