Participatory Professional Development and Preschool Quality: Evidence from a Mixed-methods Study.

Forfatter
Dietrichson, J., Ringsmose, C., Christoffersen, M., Svinth, L.
År
2021

Formål

Studiet evaluerer et program for professionsfaglig udvikling, hvor forskere, pædagoger og pædagogmedhjælpere samarbejder for at forbedre samspillet mellem voksne og børn i daginstitutionen. Forskningsspørgsmålene er: 1) Hvilken effekt har programmet på børns socioemotionelle færdigheder og deres sprog- og læsefærdigheder? 2) Medførte programmet ændringer i praksis hos de deltagende daginstitutioner?

Resultat

Den kvantitative analyse viste ingen signifikante effekter af interventionen på børns socioemotionelle, sproglige eller forberedende læsefærdigheder. Den kvalitative analyse viste derimod eksempler på ændrede overbevisninger og praksis hos de ansatte i daginstitutionerne samt indikationer på, at interventionens fokus på udvalgt personale, i stedet for hele personalet i børnehaverne/vuggestuerne, reducerede dens effekt.

Design

Datamaterialet blev indsamlet ved både kvantitative og kvalitative metoder: I den kvantitative del brugte forskerne en klyngerandomiseret udvælgelsesmetode, hvor seksten daginstitutioner i en dansk kommune blev tilfældigt placeret i enten en behandlingsgruppe eller en kontrolgruppe. I den kvalitative del blev der gennemført fokusgruppeinterview med de ansatte i daginstitutionerne. Interventionen bestod af ti workshops (ti hele dage) gennem cirka halvandet år. Målet var at udvikle refleksioner vedrørende det daglige samspil mellem de ansatte i daginstitutionerne og børnene gennem præsentationer og diskussioner. Hver workshop bestod af to eller tre forskere og cirka 24 ansatte børnehaver/vuggestuer.

Referencer

Dietrichson, J., Ringsmose, C., Christoffersen, M. & Svinth, L. (2021). "Participatory Professional Development and Preschool Quality: Evidence from a Mixed-methods Study". Nordic Studies in Education, 41(2):80-110.