Parents of Children Diagnosed with Autism Spectrum Disorder: What Do They Expect and Experience from Preschools?

Forfatter
Andersson, G. W., Gillberg, N., Miniscalco, C.
År
2021

Formål

Studiet udforsker, hvilke forventninger og erfaringer forældre med børn, som for nylig har fået diagnosticeret en autismespektrumforstyrrelse (ASD), har til den støtte de får i børnehaven. Forskerne undersøgte, hvad der havde været vigtigt i forældrenes valg af børnehave, hvilke forventninger de havde, hvordan de oplevede den pædagogiske støtte fra børnehaven samt forældrenes kommunikation med børnehavepersonalet. Forskningsspørgsmålene er: 1) Hvilke forventninger har forældre til børnehaven, når de har et barn med en ASD-diagnose. 2) Hvilke erfaringer har forældre til børnehaven, når de har et barn med en ASD-diagnose.

Resultat

Studiet viser, at forælde forventer, at børnehavepersonalet, herunder ledelsen, har viden og kompetencer i forhold til ASD. Forældre ønsker en kontinuerlig dialog med personalet i børnehaven og forventer, at barnet for individuel støtte og opfølgning. Hovedparten af de forældre, der deltog i studiet, sagde, at deres vigtigste forventninger blev indfriet, men at de ofte var bekymrede for barnet, når det var i børnehave.

Design

Deltagerne i studiet var forældre til 26 svenske børnehavebørn, som for nylig havde fået diagnosticeret en autismespektrumforstyrrelse (ASD). Forældrene besvarede et spørgeskema, som bestod af tolv åbne spørgsmål og ni multiple choice-spørgsmål. De åbne spørgsmål blev analyseret for at identificere forældrenes forventninger og erfaringer i forhold til børnehaven. Dataene blev analyseret ved hjælp af en kvalitativ induktiv tilgang med indholdsanalyse af de åbne spørgsmål.

Referencer

Andersson, G. W., Gillberg, N., Miniscalco, C. (2021). “Parents of Children Diagnosed with Autism Spectrum Disorder: What Do They Expect and Experience from Preschools?”. Neuropsychiatric disease and treatment, 17:3025-3037.

Opdragsgiver

AnnMari och Per Ahlqvists Stiftelse, Sverige