Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde

Studiet har to specifikke mål, nemlig at undersøge, (1) hvad politiske krav om tidlig læring for småbørn betyder for samarbejdet mellem forældre og pædagoger i dagtilbud, og (2) hvilke forskelligartede positioner forældre og pædagoger etablerer i samarbejdet, og hvad de forventer af hinanden, særligt før og omkring skolestart.

Rapportens makro- og mikroanalyser viser, at der lægges vægt på idealer om, at pædagoger og forældre skal indgå i partnerskaber med hinanden om at opfylde politisk fastsatte mål for tidlig læring, samt idealer om, at pædagoger skal have en mere instruerende og vejledende rolle over for forældrene, sådan at hjemmemiljøet bliver et læringsmiljø. Ifølge forfatteren skubber dette bl.a. til pædagogernes opfattede grænser for, hvad der er henholdsvis privat og offentligt, og at der derfor kan opstå udfordringer, når pædagogerne forventes at krydse de grænsedragninger. Resultaterne peger også på, at forældre kategoriseres ud fra kulturelt ladede normer og værdier, fx når de ift. sociale og økonomiske indkomstgrupper ses som ’høje’ eller ’lave’, eller når læringsmiljøet i hjemmet ses som at være ’stærkt’ eller ’svagt’. Jo mere barnets forældre ses som nogle, der kommer fra ’lavere’ sociale lag, jo vigtigere vurderer man det er at intervenere og involvere forældre ift. barnets hjemmemiljø. Dagtilbuddet ses således som kompensatorisk for hjemmet.

Rapportens hverdagslivsanalyser viser, at pædagoger og forældre dagligt skal forholde sig til mange sameksisterende og konkurrerende hensyn, praksisser og tænkemåder om børns læring og velbefindende. Analysen peger på, at det i de to deltagende dagtilbud er en væsentlig del af forældrenes sociale forpligtelser at være til stede ift. børnenes hverdag, men hvilke normer og værdier, der er for, hvad der udgør forpligtelser, defineres lokalt i det enkelte dagtilbud. I praksis ser pædagoger og forældre ofte forskelligt på, hvad det er nødvendigt, de bidrager med ift. sociale og formaliserede fællesskaber og praksisser i dagtilbuddet, og hvad børnene og det enkelte barn behøver. Det ses eksempelvis, når pædagoger, ledere og forældre har forskellige syn på, hvilke af dagtilbuddets formelle formål der skal være i centrum for deres praksisser og børnenes hverdag. Eller når der opstår uenigheder mellem pædagoger og forældre om, hvorvidt et barn er parat til at begynde i skole, og de diskussioner, som dette afstedkommer. Forfatteren finder også en tendens til, at relationer mellem dagtilbud, hjem og skole bliver set som noget, der primært omfatter samarbejde og samhandlinger mellem voksne, hvilket kan komme til at betyde, at børnene reduceres til at blive genstand for samarbejdet.

I rapporten kombineres makro- og mikropolicyanalyser af relationer mellem dagtilbud, hjem og skole med hverdagslivsanalyser af pædagogers og forældres konkrete samarbejder i praksis. Forfatteren trækker på en række forskellige empiriske data, herunder udvalgte transnationale og nationale dokumenter med politiske krav og tiltag for dagtilbudsområdet samt kommunale og lokale dokumenter med institutionelle retningslinjer for, hvad pædagoger og forældre skal samarbejde med hinanden om, fx daginstitutioners informationspjecer til forældre. Derudover består datamaterialet af transskriptioner fra fire deltagerorienterede seminarer med et udvalg af ledere, pædagoger og medlemmer fra forældrebestyrelser, der mødes på tværs af fem dagtilbud fra tre forskellige kommuner, samt etnografisk inspirerede feltbesøg og observationer i to af de deltagende dagtilbud.

Schmidt, L. S. K. (2017). Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde. Center for Pædagogik, Professionshøjskolen Absalon.