På mandager er det ikke lov med papirfly – en studie av regler og yrkesutøvelse

Studiets formål er at undersøge, hvordan regler i dagtilbud (barnehager) er med til at forme dagtilbuddets og pædagogernes praksis. Tre forhold undersøges: (1) Hvilke regler findes der i dagtilbuddet, og hvordan begrundes de, (2) hvordan kommer reglerne til udtryk, og (3) hvordan præger regler pædagogers (barnehagelærere praksis og samspillet mellem børn og pædagoger i den daglige praksis i dagtilbuddet?

Studiet viser, at regler spiller en central rolle i pædagogers praksis. Forfatteren finder, at mange regler omhandler børns sikkerhed, og hvordan bestemte ting eller rum skal bruges, f.eks. læserum. Forfatteren finder, at regler om brugen af rum og ting hænger sammen med værdier, som fx det at børn skal lære at passe på tingene i dagtilbuddet. Regler, der omhandler rum og ting, blev dog ofte overtrådt af både børn og voksne. Sikkerhedsreglerne i dagtilbuddet omhandler fx brand og brug af legepladsen. Børnene måtte fx ikke hoppe ned fra legehustaget eller kaste med sten. Forfatteren konkluderer, at sikkerhedsregler er nødvendige og helt grundlæggende for en sikker hverdag i dagtilbuddet, og at sikkerhedsregler er et udtryk for en fundamental værdi i dagtilbuddet: at pædagogerne har det primære ansvar for børnene.

Forfatteren finder, at pædagogerne benytter positive og negative sanktioner (positive and negative sanctions) for at opretholde reglerne. Positive sanktioner kunne være, at børnene fik en is, når de havde opført sig eksemplarisk i teatret. Negative sanktioner kunne være, at pædagogerne skældte barnet ud, flyttede barnet fysisk væk fra et sted eller ekskluderede barnet fra en aktivitet.

Resultaterne viser, at der er situationer (ritualer) i dagtilbuddet, hvor regler særligt ofte kommer til udtryk, fx når børnene ankommer til dagtilbuddet, ved samling og under måltider. Forfatteren konkluderer, at ritualerne er mest effektive, når de opfattes som meningsfulde af børn og voksne.

Studiet viser, at pædagoger, pædagogmedhjælpere og børn kommunikerede regler, men at de også ofte kom til at bryde reglerne. Forfatteren tolker børnenes brud på reglerne som en modstand eller protest mod reglerne, mens pædagogernes brud på reglerne tolkes som diskretion, dvs. overvejelser om, at ”det kommer an på situationen”. Pædagogerne tog hensyn til den kontekst, de befandt sig i, når de henholdsvis brød eller insisterede på reglerne.

Endelig finder forfatteren fem typer pædagoger, der praktiserer regler i dagtilbuddet:

1. Vogteren, der er optaget af sikkerhedsregler og tænker på at varetage barnets liv, trivsel og helbred.
2. Funktionæren, der er optaget af regler og af at opretholde ro og orden.
3. Læreren, der er optaget af læring og af at skabe kreative rum for pædagogisk læring.
4. Opdrageren, der er optaget af dannelse og forsøger at opnå et veltilpasset og høfligt barn.
5. Medspilleren, der sjældent benytter regler men forsøger at være nærværende i barnets verden.

Ifølge forfatteren indtager pædagogerne ikke kun én men flere af disse positioner i løbet af en arbejdsdag.

Data blev indsamlet i tre forskellige dagtilbud over en periode på ni måneder. Forfatteren har foretaget 15 interviews med sammenlagt 13 pædagoger: 13 individuelle interviews og to fokusgruppeinterviews, som blev lydoptaget. Derudover blev der foretaget 18 fokusgruppeinterviews med 30 3-5-årige børn. Enkelte børn deltog i mere end ét fokusgruppeinterview. Interviewene med børnene blev videooptaget. Forfatteren gennemførte også uformelle samtaler med pædagogmedhjælpere, men disse blev ikke optaget. Derudover består datamaterialet af skriftlige opslag med regler fra dagtilbuddene, fx opslag med påskriften ”Stop, husk at vaske hænder”.

Skreland, L. L. (2016). På mandager er det ikke lov med papirfly – en studie av regler og yrkesutøvelse. Kristiansand: Universitet i Agder.