På jagt efter det demokratiske: En pragmatisk kulturanalyse af muligheder og begrænsninger for børns demokratiske erfaringer i daginstitutionen

Afhandlingen handler om muligheder og begrænsninger for børns demokratiske erfaringer i danske daginstitutioner.

Ph.d.-projektet undersøger følgende problemstilling:

Hvilke muligheder og begrænsninger findes der for, at børn kan gøre sig demokratiske erfaringer i daginstitutionen?

Med følgende forskningsspørgsmål:

1) Hvilke kulturelle forbindelser skal håndteres for at blive accepteret som medlem af kulturen i daginstitutionen?

2) Hvilke forståelser af "det ideelle barn" og "den gode" barndom kan identificeres, og hvad betyder det for forskellige børns muligheder for demokratiske erfaringer?

3) Hvilke forståelser af det demokratiske, og hvilke potentialer for demokratiske erfaringer, kan identificeres i daginstitutionskonteksten?

Afhandlingen konkluderer, at de kulturelle forbindelser i institutionslivet knytter sig til et overordnet ideal om det initierende barn; et ideal, der blandt andet udfoldes gennem en særlig materialitet og organisering, og at dette får betydning for, hvordan forskellige børn bliver set og opfattet. Idealet påvirker også, hvilke muligheder børnene har (for at befinde sig i situationer) (hvor de kan opleve, at de) bidrager til fællesskabet på baggrund af tidligere erfaringer og må arbejde med spørgsmålet om, hvordan vi ønsker at have det med hinanden. Endvidere viser forfatteren, hvordan idealet om det initierende barn er tæt forbundet med pædagogernes opfattelser af, hvad "det demokratiske" består af, i og med at det forbindes med verbale ytringer og initiativer som at træffe valg og sætte spor.

Forfatteren argumenterer for, hvordan stærke politiske og pædagogiske dagsordener bidrager til, at nogle børn betrages som mangelfulde; som nogen der mangler grundforudsætningerne for "det pædagogiske", og at specielt dansksprogede kompetencer fremhæves som en forudsætning både for "det demokratiske"og for deltagelse i leg og forberedelse til skolen. Samtidig viser forfatteren, at der er situationer i hverdagen, hvor børn, der ellers vurderes som mangelfulde eller ikke-initierende af pædagogerne, ser ud til at gøre sig erfaringer med at forhandle fælles mål, løse problemer gennem rekonstruktion af tidligere erfaringer og inviteres til at arbejde mellem egne interesser og det ønskelige for fællesskabet. Det gælder blandt andet kropsligt orienterede situationer samt i kombination mellem ritualiserende aktiviteter og børneinitierede tidsrum. Disse situationer ser imidlertid ud til at gå upåagtet hen hos pædagogerne, som tilsyneladende har en stor del af deres opmærksomhed rettet mod politiske dagsordener oven for børnehavefeltet knyttet til sprog, social og kulturel udsathed samt "skoleparathed" og mod bestræbelser på at imødekomme individuelle børns initiativer, ytringer og spor.

Den teoretiske ramme for projektet tager udgangspunkt i John Deweys pragmatiske uddannelsesfilosofi og særligt hans erfaringsbegreber og visioner for demokrati og pædagogik samt Gert Biestas teorier om subjektivisering og verdensorientering af pædagogikken.

Det empiriske arbejde består af en kombination af aktionsforskningsinspirerede metoder og etnografisk feltarbejde i børnenes institutionelle hverdag i to børnehaver i to forskellige kommuner i området omkring København. Metoderne kombineres ved at bruge feltnotater og videooptagelser som data i sig selv og som udgangspunkt for fælles udforskning og refleksioner med personalet.

De to børnehaver blev udvalgt, fordi de begge var særligt optaget af demokrati og geografisk befandt sig et stykke fra hinanden.

Prins, K. M. (2019). “På jagt efter det demokratiske: En pragmatisk kulturanalyse af muligheder og begrænsninger for børns demokratiske erfaringer i daginstitutionen”. Akademisk avhandling. Roskilde Universitet.