Formål
Formålet er at undersøge, hvordan pædagoger skaber pædagogisk faglighed i spændingsfeltet mellem egne faglige idealer, etiske og pædagogiske ståsteder og en uddannelsespolitik, der i stigende grad fokuserer på læring. Ambitionen er at bidrage med viden om de dominerende selvfølgeligheder og diskurser, der eksisterer om pædagogisk praksis i dagtilbud, og at undersøge, hvordan disse forestillinger fungerer som mulighedsbetingelser for pædagogers dannelse af faglighed(er).
Resultat
Analysen viser, hvordan magtfulde rationaler fra en læringsfokuseret uddannelsespolitik også er til stede i dagtilbuddets hverdagspraksis, og hvordan disse rationaler indbyrdes kommer i konflikt og trækker i pædagogerne. Overordnet finder forfatteren, at pædagogisk faglighed er uddannelsespolitisk betinget af fire stærke tænkemåder, der danner et spændingsfelt, inden for hvilket pædagogerne kan skabe pædagogisk faglighed. Disse fire tænkemåder er ifølge forfatteren bestemt af de fire modalverber skulle, kunne, burde og ville samt fire rationalefigurer, som forfatteren kalder praktikeren, strategen, idealisten og pragmatikeren. Forfatteren finder, at pædagogerne orienterer sig forskelligt i spændingsfeltet mellem de fire tænkemåder og derved skaber faglighed på mange måder. Ifølge forfatteren spiller alle fire rationalefigurer altså en større eller mindre rolle hos den enkelte pædagog, men måderne, hvorpå pædagogerne forholder sig til rationalerne, er imidlertid forskellige. Pædagogisk faglighed kommer med andre ord til udtryk i pædagogernes individuelle balancering og overskridelse af de forskellige tænkemåder.
Pædagogisk faglighed er således en paradoksal størrelse, som rækker ud over den enkelte pædagog, og som derfor er både et kollektivt og et individuelt anliggende, konkluderer forfatteren.
Design
Datamaterialet består af interviews med fire pædagoger fra ét dagtilbud og interviews med dagtilbuddets daglige pædagogiske leder, områdelederen og den kommunale forvaltningschef. Derudover inddrager forfatteren en række transnationale, nationale og kommunale policy-dokumenter. Gennem tre relaterede delanalyser belyser forfatteren forskellige perspektiver på pædagogernes faglighedsdannelse. Først konstruerer forfatteren narrative portrætter af de fire pædagoger. På tværs af disse identificerer forfatteren tre lokale fortællinger, dvs. pædagogernes fælles fortællinger og subjektive forestillinger om dagtilbuddets hverdagspraksis. På samme måde konstruerer forfatteren narrative portrætter af de tre ledere og identificerer tre ledelsesfortællinger, der medvirker til at rammesætte det spillerum, som pædagogerne kan skabe pædagogisk faglighed ud fra. Slutteligt udvider forfatteren de narrative analyser ved at undersøge, hvordan de fire pædagoger bevæger sig i et særligt spændingsfelt, der får betydning for, hvordan pædagogerne kan forstå sig selv som faglige pædagoger.
Referencer
Schmidt, C. H. (2017). Originale pædagoger: daginstitutionspædagogers faglighed(er) i lyset af en insisterende læringsdagsorden. Ph.d.-afhandling. Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.