Organisationsmodell för teamlärande – Tema: Fler män i förskolan

Formålet med studiet er at identificere de arbejdsformer, indsatser og processer, som foregår i syv kommuner i den indledende del af arbejdet med at få flere mandlige ansatte i dagtilbuddene.

Analysen viser, at organisation spiller en central rolle for, hvordan arbejdet i kommunerne bedrives. I de kommuner, hvor der foregår et aktivt arbejde for at få flere mandlige ansatte i dagtilbuddene, findes der tydeligt definerede arbejdsgrupper, som har en ide om deres mandat. Det vil sige, hvad de kan gøre og ikke kan gøre, samt hvilke kanaler de kan anvende. Sådanne arbejdsgrupper kan bestå af repræsentanter fra HR, dagtilbudsrepræsentanter og personer med kompetencer inden for ligestilling/køn. Sommetider er der en chef fra forvaltningen, som deltager, eller som har været aktiv i arbejdet med at danne gruppen. Gruppesammensætningen afspejler ifølge forfatteren, at kommunerne ikke kun ser temaet om mandlige ansatte i dagtilbud som et ligestillingsspørgsmål, men også som et emne relateret til rekruttering (HR) og aspekter af dagtilbudskvalitet. Spørgsmålet om mandlige ansatte kan således siges at hvile på tre ben: ligestilling, rekruttering/HR og kvalitet i dagtilbud. Dog peger analysen på, at ligestillingsspørgsmålet er det mest centrale af de tre aspekter i den indledende fase af kommunernes arbejde.

Analysen peger endvidere på, at målformuleringer er betydningsfulde i forandringsarbejdet. Det er arbejdsgrupperne, som driver arbejdet i kommunerne og udarbejder planer for at arbejde med de mål, som stilles op. Disse mål kan enten være formuleret af arbejdsgrupperne selv, eller det kan være mål, som andre kommunale instanser har formuleret, men som arbejdsgrupperne ser, at de kan bidrage til at opnå.

Udviklingsklimaet i kommunen er også i fokus, og ud fra interviewene virker det ifølge forfatteren til at have betydning, hvordan man i kommunen generelt betragter arbejdet med ligestilling. Endelig ses det, at flere elementer kan virke forstyrrende for arbejdet med at øge andelen af mandlige ansatte i dagtilbud, herunder omorganiseringer og ledelsesskift.

Sammenfattende viser analysen, at arbejdet med at få flere mandlige ansatte i dagtilbud udføres på mange forskellige måder i kommunerne, men at det at have organisering af og mål for arbejdet er de mest afgørende faktorer, uanset kommunestørrelse.

Studiet undersøger syv kommuner, som alle deltager i et netværk rettet mod at øge antallet af mandlige ansatte i dagtilbud. Der anvendes et følgeforskningsdesign, som tager form af interaktiv forskning/aktionsforskning. Følgeforskningen i dette studie bygger på netværksmøder, interviews og besøg hos kommunerne. Netværksmøderne er interaktive, og indholdet afgøres af deltagernes ønsker og behov. Samtaler fra netværksmøderne er dokumenterede og en del af det overordnede empiriske materiale, som indsamles gennem følgeforskningen. Interviews er foretaget med nøglepersoner i arbejdet med at øge andelen af mandlige ansatte, herunder fx pædagoger, dagtilbudsledere og forvaltningschefer. Interviewene er semistrukturerede og kvalitative og er foretaget enkeltvis eller som gruppeinterviews.

Analysen fokuserer på begreberne videnssyn (kunskapssyn), ledelsesstøtte (ledningsstöd), målformulering, organisation og udviklingsklima (utvecklingsklimat). I analysen undersøger forfatteren, hvorvidt disse begreber udfolder sig ensartet eller forskelligt i kommunerne, samt hvordan de kommer til udtryk i interviewene.

Heikkilä, M. (2017). Organisationsmodell för teamlärande – Tema: Fler män i förskolan. Utbildning och lärande, 11(1), 64-81.