Naturmöten och källsortering – En kvantitativ studie om lärande för hållbar utveckling i förskolan

Formålet med studiet er at undersøge dagtilbudsmedarbejderes opfattelser af børns læring om bæredygtig udvikling (lärande för hållbar utveckling) og miljøspørgsmål (miljöfrågor) samt at få et overblik over det pædagogiske arbejde, som finder sted i relation til begreberne. Studiet sigter endvidere mod at belyse, hvorvidt det at modtage støtte til arbejdet med bæredygtig udvikling påvirker den pædagogiske praksis.

Studiet viser, at dagtilbuddenes arbejde med bæredygtighed og miljøspørgsmål primært udfolder sig som en natur- og miljøopdragelse, hvor børn socialiseres til at tage ansvar for deres egen indvirkning på miljøet. Dagtilbudsmedarbejderne associerer primært læring om bæredygtig udvikling og miljøspørgsmål med naturoplevelser, genbrug og genanvendelse af ressourcer. Endvidere optræder ordet ”fremtid” som en hyppig association til bæredygtig udvikling. Forfatterne kobler disse associationer til en normativ miljøundervisningstradition, hvor der fokuseres på læring om proaktiv miljøadfærd og det enkelte individs muligheder for at værne om miljøet. Forfatterne findes også aspekter af den såkaldt fakta-baserede undervisningstradition, hvor der er fokus på læring om naturen og miljøet.

Opfattelsen af bæredygtighed som et primært økologisk anliggende, der omhandler natur- og ressourcespørgsmål, synes også at afspejle sig i de aktiviteter, som tilbydes i dagtilbuddene. Således forekommer hyppigst aktiviteter som fx leg med natur- og genbrugsmaterialer samt naturmøder. De fleste af dagtilbuddene giver udtryk for, at de har miljøer og ressourcer tilgængelige, som understøtter en sådan praksis.

Beskrivelser af de økonomiske og sociale aspekter af bæredygtighed forekommer kun sjældent, og associationer til en mere pluralistisk undervisningstradition, hvor forskellige syn på bæredygtighed trækkes frem og kritisk tænkning betones, er stort set fraværende i datamaterialet. En bredere forståelse af bæredygtighedsbegrebet ses primært blandt dagtilbud, som har modtaget støtte i form af fx en miljøcertificering. De certificerede dagtilbud arbejder oftere med miljørelaterede aktiviteter og gennemfører projekter, som relaterer til det omgivende samfund og de sociale og økonomiske dimensioner af bæredygtig udvikling. På den måde peger studiet på, at støttestrukturer kan gøre en forskel for, hvordan begrebet bæredygtighed tolkes og siden omsættes i praksis.

Studiet er en del af et internationalt sammenlignende studie, hvor forskere fra Australien, Japan, Korea, Singapore, Norge og Sverige deltager. Her rapporteres kun resultater fra den svenske del af undersøgelsen, som bygger på spørgeskemaer udfyldt af dagtilbudsledere (förskolechefer), pædagoger (förskollärare) og pædagogmedhjælpere (barnskötare). Forfatterne har sendt spørgeskemaer ud til i alt 187 dagtilbud, hvoraf 96 blev besvaret. Disse besvarelser udgør grundlaget for den statistiske analyse.

Ärlemalm-Hagsér, E. & Sundberg, B. (2016). Naturmöten och källsortering – En kvantitativ studie om lärande för hållbar utveckling i förskolan. Nordina 12(2), 140-156.