Formål
Formålet med studiet er at identificere og analysere daginstitutionsansattes udtalelser om børn, som på forskellige måder er kategoriseret/konstrueret som børn med behov for særlig støtte, hvor konteksten er en allerede presset arbejdssituation for de ansatte. Forskningsspørgsmålene er: 1. Hvilke udtryk om børn, som er kategoriseret som børn med behov for særlig støtte, er fremtrædende i diskursen om den pressede situation? 2. Hvordan bliver børn præsenteret og positioneret som subjekter i kategorien "behov for særlig støtte" inden for diskursen om den pressede situation? 3. Hvordan fremstilles og positioneres daginstitutionspersonalet som subjekter i forhold til konstruktioner af børn med behov for særlig støtte?
Resultat
Analysen viser, at udtryk knyttet til børn med behov for særlig støtte som diskursiv kategori går igen. Billedet af primært to kategorier af børn med behov for særlig støtte bliver fremtrædende på en hyppigere måde: Børn, som kræver (flere) ressourcer, og børn som har behov for at blive mandsopdækket. Der foretages en positionering af børnene med den effekt, at børnene bliver ressource- og tidsrøvere, risikoskabere, energislukkere og glædesdræbere. Daginstitutionspersonalet bliver derimod de empatiske, de utilstrækkelige, de stressede, de udslidte, de triste og de syge.
Design
Studiet er baseret på 1.600 historier, som er publiceret på Förskoleupprorets netsted www.forskoleeupproret.weebly.com. Der blev anvendt kvalitativ, tematisk indholdsanalyse med teoretisk baggrund i Butler og Foucault.
Referencer
Palla, L. (2021). “När barn blir till belastning och problem i förskola: Om behov av särskilt stöd och resurser i ett pressat läge”. Pedagogisk forskning i Sverige, 26(4):7-29.