Learning about concepts through everyday language interactions in preschools

Formålet er at undersøge, hvordan pædagoger, i kraft af hverdagsaktiviteter og –samtaler med børn, kan støtte børns forståelse for og erfaring med abstrakte, videnskabelige begreber.

Studiet viser, at børn i alderen 3-6 år er i stand til at indgå i spontane samtaler om abstrakte fænomener og forbinde disse til egne hverdagslige erfaringer. Dette ses fx i forbindelse med en snak om begrebet vinter, som et barn selv har taget initiativ til. Analysen viser, at barnet taler om vinter som en årstid, idet han understreger, at vinter er forskellig fra efterår. Ifølge forfatteren er barnets forståelse af vinter antageligt relateret til en abstrakt og videnskabelig forståelse af vinter (dvs. masser af sne, men ingen blade på træerne). Når barnet kategoriserer sine hverdagslige erfaringer ved at definere tegn på efterår og vinter, kommunikerer han ifølge forfatteren, at han har viden om vinter som et abstrakt begreb, der refererer til begrebet årstid – et begreb, som endda er mere abstrakt end begrebet vinter.

Forfatteren finder, at pædagogerne interagerer med børnene omkring emner, der interesserer børnene, og emner, som børnene selv tager initiativ til at tale om. Det er emner som fx årstider, sygdom, frækhed og uopdragen adfærd. Generelt har pædagogerne en varm og anerkendende tilgang til børnene. Pædagogerne kommunikerer både kropsligt og verbalt, at de lytter til børnene og er interesserede i det, børnene fortæller, ligesom de forsøger at forlænge samtaler om emner, som børnene er interesserede i. Konkret forsøger pædagogerne at få børnene til at formulere deres tanker og erfaringer med abstrakte, videnskabelige begreber ved at stille åbne spørgsmål til børnene og ved at give børnene tilstrækkelig tid til at tænke over spørgsmålene.

Analysen viser dog, at pædagogerne ikke synes at skabe rum for nogen videre udbygning af de abstrakte begreber, som samtalerne drejer sig som. Ifølge forfatteren kunne pædagogerne have udvidet børnenes forståelse for de abstrakte begreber ved fx at fremlægge nogle af deres egne synspunkter eller ved at introducere nogle mere velkendte hverdagsbegreber i sammenhæng med de mere abstrakte begreber. At pædagogerne ikke i tilstrækkeligt omfang taler med børnene om de mange elementer, som kunne have hjulpet børnene til at udbygge deres forståelse af de abstrakte begreber, kan ifølge forfatteren forklares med, at den socialpædagogiske tradition dominerer pædagogikken i det undersøgte dagtilbud. Inden for den socialpædagogiske tradition er der mindre fokus på børns kognition og begrebsdannelse og mere fokus på børns sociale kompetencer. Ifølge forfatteren kan dette fokus altså være medvirkende til, at pædagogerne har mindre opmærksomhed rettet mod sproglige interaktioner med børnene.

Datamaterialet består af 12,5 timers videoobservation af to pædagogers (preschool teachers) sproglige interaktioner med børn i forskellige hverdagsaktiviteter. Observationerne er foretaget i ét dagtilbuds to afdelinger med børn i alderen 3-6 år og strækker sig over fire måneder (i alt 12 dages observation). Videooptagelserne er efterfølgende transskriberet og danner baggrund for en dybdegående interaktionsanalyse, hvortil forfatteren har udvalgt tre spontane samtaler, der alle omhandler ords betydning.

Gjems, L. (2017). Learning about concepts through everyday language interactions in preschools. Psychology in Russia: State of the Art, 10(4), 33-44.