Formål
Formålet med studiet er at klarlægge, hvilke sprogideologier, der findes i norsk og finsk dagtilbudspolitik. Forskningsspørgsmålet er: Hvad kendetegner de sproglige prioriteringer i offentlige politiske dokumenter for dagtilbud i Finland og Norge?
Resultat
Analysen viser, at sprogorienteringen i dagtilbudspolitikken i de to lande er ganske vag og åben. På den ene side bliver flersprogethed betragtet som en ressource. På den anden side betragtes flersprogethed som udfordrende med tanke på sproglig mangfoldighed, støtte flersprogethed og udvikling af modersmål. I begge lande ser det ud til, at en ensproget ideologi ligger til grund for politikken.
Design
Dokumentanalysen inkluderer syv politiske dokumenter relateret til dagtilbud i Finland og Norge. Analysen bestod af to faser. Den første fase omhandlede identificering og udvælgelse af de politiske dokumenter, og den anden fase var en gennemførelse af en summativ indholdsanalyse af de valgte dokumenter. Analysen indeholder optælling og sammenligning af nøgleord, hvilket blev efterfulgt af en fortolkning af den underliggende kontekst.
Referencer
Alstad, G. T. & Sopanen, P. (2021). "Language orientations in early childhood education policy in Finland and Norway". Nordic Journal of Studies in Educational Policy, 7(1):30-43.
Opdragsgiver
Svenska litteratursällskapet i Finland, Finland. Svenska kulturfonden, Finland