Kjærlig kamp. En analyse og drøfting av barnehagelæreres dømmekraft i situasjoner med verdimotsetninger mellom foreldre og ansatte i barnehager med religiøst mangfold.

Forfatter
Moen, K.
År
2021

Formål

Studiet undersøger, hvad der sker, når ansatte i daginstitutioner med religiøs mangfoldighed møder forældre med andre værdier end de værdier, som daginstitutionen står for. Formålet med afhandlingen er at få indsigt i daginstitutionsansattes handlingsstrategier og dømmekraft i mødet med værdimodsætninger i daginstitutionen.

Forskningsspørgsmålene er:

1) Hvordan løser pædagoger situationer med værdimodsætninger i en daginstitution med religiøs mangfoldighed?

2) Hvordan praktiserer pædagogerne respekt og tolerance i mødet med forældre i en mangfoldighedskontekst?

3) Hvilke af dømmekraftens elementer gør sig gældende i pædagogernes praksis?

Resultat

Analysen viser, at pædagoger i visse situationer afviste forældrenes værdier, mens de i andre tilfælde tilpassede deres praksis til forældrenes ønsker. I den ene daginstitution skete der en tydelig værdipluralisering, og pædagogernes opfattelse af, hvad der var barnets bedste, var oftest afgørende for valgene. I den anden daginstitution spillede de ansattes personlige tro og livssyn imidlertid en større rolle end barnets bedste og rammeplanens anvisninger i mødet med religiøse højtidsmarkeringer. Fagområdet etik, religion og filosofi betragtes som en markør for, hvor aktivt daginstitutionerne arbejder i retning af et inkluderende fællesskab.

Design

Datamaterialet består af observationer med og uden video samt interview med tolv ansatte og tolv forældre i to norske daginstitutioner.

Referencer

Moen, K. (2021). "Kjærlig kamp. En analyse og drøfting av barnehagelæreres dømmekraft i situasjoner med verdimotsetninger mellom foreldre og ansatte i barnehager med religiøst mangfold". Akademisk avhandling. Nord Universitet.