Kindergartens in Northern Norway as semiotic landscapes.

Forfatter
Pesch, A. M., Dardanou, M., Sollid, H.
År
2021

Formål

Studiet undersøger, hvordan daginstitutioner i Nord-Norge skaber et miljø, som er indbydende og inspirerende for transnationale migranter, børn af oprindelige folk og børn fra majoritetsbefolkningen. Forskningsspørgsmålet er: Hvordan er sproglig og kulturel mangfoldighed konstrueret i de semiotiske landskaber i to nordnorske daginstitutioner? Forskerne spørger, om mangfoldighed er en fælles værdi for alle, eller om mangfoldighed vurderes i forbindelse med hvert enkelt barn.

Resultat

Analysen afdækker spændingsfelter mellem, hvordan mangfoldighed og tilknytning bliver fremstillet. Der er et spændingsfelt mellem at skabe tilknytning for alle børn og samtidig fremhæve individuelle forskelle. Et andet spændingsfelt ligger mellem det almindelige og det eksotiske. Mangfoldighed relateret til transnational migration ser ud til at være mere integreret i det semiotiske landskab, mens den oprindelige befolkning, samerne, repræsenteres stereotypt i daginstitutionerne.

Design

Datamaterialet blev indsamlet som en del af forsknings- og udviklingsprojektet Kompetanse for mangfold. I dette studie bruges fundene fra to daginstitutioner i Nord-Norge. Dataene inkluderer 5,5 timers interview med to daginstitutionsledere og fire pædagoger samt 74 fotografier fra de to daginstitutioner og seks dokumenter (årsplaner og udviklingsplaner samt interviewernes feltnotater).

Referencer

Pesch, A. M., Dardanou, M. & Sollid, H. (2021). "Kindergartens in Northern Norway as semiotic landscapes". Linguistic Landscape, 7(3):314-343.