Kindergarten teachers as mediators in sociodramatic play interaction: a study of how kindergarten teachers function as mediators in sociodramatic play interaction with children aged four and five

Formålet er at undersøge, hvordan pædagoger (kindergarten teachers) medierer, dvs. kommunikerer og interagerer med børn, når de deltager i og forsøger at fastholde og udvikle børns drama- og rolleleg (sociodramatic play). Studiet fokuserer på, hvordan pædagoger bidrager til og påvirker legen.

Overordnet identificerer forfatteren to niveauer, hvorpå pædagogerne medierer, dvs. kommunikerer og interagerer med børn, når de deltager i børnenes drama- og rollelege. Disse niveauer kalder forfatteren (1) pædagogen som dramatikerlæremester (master dramatist teacher) og (2) pædagogen som dramatikerlærling (apprentice dramatist teacher). Overordnet karakteriserer de to niveauer pædagogernes dramaturgiske kompetencer og evner til mediering. Pædagogerne kan alle betragtes som ”legende”, men ifølge forfatteren deltager de i legen på forskellige niveauer.

Ifølge forfatteren bliver børnene introduceret til forskellige legefortællinger (play stories) af læremesteren, som både inviterer børnene ind i legen, udvikler legen sammen med børnene og motiverer legen ved fx at sætte grænser for legens handling. For at engagere børnene bygger læremesteren legen op om et centralt fokus såsom en særlig karakter, en historie, et sted eller et objekt, ligesom læremesteren formår at tilføre legen spænding ved fx at introducere opgaver, dilemmaer, overraskelser og ritualer. Ifølge forfatteren er læremesterens abstraktionsevne og evne til at skabe konkrete forbindelser mellem forskellige temaer højtudviklede, ligesom læremesteren ofte bevæger sig på flere niveauer under legen afhængigt af fx børnenes legeevner, gruppestørrelsen, stedet, hvor legen foregår, afbrydelser i legen, den tilgængelige tid og de tilgængelige artefakter, tidspunktet på dagen, og hvorvidt andre voksne deltager i legen. Det, der ifølge forfatteren er afgørende, er, at læremesteren formår at improvisere og tilpasse legen til forskellige situationer.

I modsætning til læremesteren kæmper lærlingen med at finde en balance med hensyn til, hvem der har magten til at definere, hvad der skal ske under drama- og rollelege: børnene eller pædagogen. Forfatteren finder, at lærlingen sommetider tager magten ved at fremsætte objekter, som er ukendte for børnene, ved at stille mange forskellige spørgsmål eller foreslå ukendte roller eller ved at foreslå (eller gennemtvinge) en retning for legen, som børnene ikke selv ville have valgt. Forfatteren påpeger, at lærlingen må acceptere, at børn selv har en stemme og noget, de gerne vil fortælle. Lærlingen må derfor lære at lytte til børnene og forestille sig, hvilke tanker om legen børnene gør sig.

Inden for disse to niveauer anvender pædagogerne, ifølge forfatteren, adskillige kommunikative tegn (mediational signs) ved fx at stille spørgsmål og komme med verbale ytringer, bruge deres kropssprog og skabe et særligt rum for legen. Forfatteren finder således fire hovedområder af mediering, som kategoriserer pædagogernes kommunikation og interaktion med børnene under drama- og rolleleg: (1) mundtlig mediering, (2) fysisk mediering, (3) rumlig mediering og (4) koblet mediering, der kombinerer de forskellige kommunikative tegn.

Forfatteren påpeger, at det er i legen, børn lærer – både sprog, sociale færdigheder og samspil – og at pædagoger kan være med til at forstærke børns læring ved at øve sig i at improvisere, få øje på børns initiativer og være gode medspillere i rollelegen frem for at være ’lege-styrere’. Endelig konkluderer forfatteren, at pædagoger, som har uddannet sig inden for dramapædagogik – ud over de obligatoriske fag på pædagoguddannelsen – medierer bedre i forbindelse med børns drama- og rolleleg.

Data er indsamlet i to dagtilbud (kindergartens) og et kulturcenter (cultural center), hvor børn og voksne fra forskellige dagtilbud kan komme og lave drama- og rollelege sammen med en pædagog. Der deltog i alt tre pædagoger, som alle havde erfaring med drama- og rolleleg i en pædagogisk kontekst, og ca. 75 børn i alderen 4-5 år fra fem forskellige dagtilbud. I løbet af 10 uger optog forfatteren børn og pædagogers interaktioner under drama- og rolleleg på video. Derudover består datamaterialet af deltagerobservationer, feltnoter, uformelle samtaler og formelle interviews med de deltagende pædagoger samt fokusgruppesamtaler med tre dramapædagoger. Med inspiration fra bl.a. grounded theory og teorier om kulturel semiotisk mediering analyserer forfatteren seks udvalgte videoobservationer/cases med drama- og rolleleg.

Thoresen, E. (2017). Kindergarten teachers as mediators in sociodramatic play interaction: a study of how kindergarten teachers function as mediators in sociodramatic play interaction with children aged four and five. Doctoral theses. Norwegian University of Science and Technology (NTNU).