Kindergarten allocation in Norway: An integer programming approach.

Forfatter
Geitle, A. H., Johnsen, Ø. K., Ruud, H. F. E., Fagerholt, K., Julsvoll, C. A.
År
2021

Formål

Studiet præsenterer to nye matematiske modeller, som skal bidrage til at gøre udfordringen med fordeling af daginstitutionspladser mere effektiv og retfærdig med hensyn til blandt andet barnets alder, køn, søskende, specialpædagogiske behov og transporttid til daginstitutionen. Modellerne er baseret på talprogrammering og bruges til at minimere udfordringer, som kan opstå i fordelingsprocessen. Det kan eksempelvis være, hvis et barn ikke får en plads i den foretrukne daginstitution, eller hvis barnets søskende ikke får plads i den samme daginstitution.

Resultat

Resultaterne viser, at de testede allokeringsmodeller fungerer bedre end Tønsberg kommunes nuværende måde at fordele børn til daginstitutioner på. Modellerne er også testet i større skala, og ved at reducere variabler hævder forskerne, at modellerne kan producere løsninger til enhver kommune i Norge på kort tid. Forskerne bag studiet mener desuden, at modellerne kan bidrage til at etablere en bedre national standard for, hvordan børn tildeles en plads i daginstitutionen. Blandt andet kan flere få tilgodeset deres ønsker, og transporttiden for forældrene kan blive reduceret.

Design

Allokeringsmodellerne blev brugt i et pilotprojekt i Tønsberg kommune i Norge, som omfattede cirka 2.200 børn og 43 daginstitutioner. Modellernes løsninger blev efterfølgende sammenlignet med løsningerne fra Tønsbergs nuværende allokeringssystem. Modellerne blev også testet med større datasæt fra Trondheim kommune og Oslo kommune for at vise, at modellerne kan opskaleres til at håndtere endnu flere børn og daginstitutioner.

Referencer

Geitle, A. H., Johnsen, Ø. K., Ruud, H. F. E., Fagerholt, K. & Julsvoll, C. A. (2021). "Kindergarten allocation in Norway: An integer programming approach". Journal of the Operational Research Society, 72(7):1664-1673.