Formål
Studiets formål er at undersøge, hvad årsagerne er til, at pædagoger kun anvender få faglige begreber og teorier (fagsprog) i deres pædagogiske arbejde set fra dagtilbudslederes (barnehagestyrere) perspektiv. Hertil undersøges det også, hvad dagtilbudsledere gør for at styrke brugen af fagsprog, og hvad dagtilbudsledere selv mener, at de kan gøre for at styrke pædagogers brug af fagsprog.
Resultat
Resultaterne viser, at dagtilbudslederne oplever, at pædagogerne generelt anvender for lidt fagsprog. Dagtilbudslederne mener, at årsagerne hertil bl.a. handler om, (1) at pædagogerne ikke har opnået tilstrækkelige kompetencer i deres uddannelse, (2) at der eksisterer en flad struktur, hvor der er for lidt forskel på de arbejdsopgaver, som pædagoger og pædagogmedhjælpere udfører, og (3) at kulturen i dagtilbud er præget af lighed, hvor nyansatte hurtigt socialiseres i den kultur, der allerede eksisterer.
Flere af dagtilbudslederne udtrykker, at de har et ansvar, hvad angår pædagogernes anvendelse af fagsprog, selvom de ikke har reflekteret så meget over deres eget ansvar. Dagtilbudslederne har selv flere forslag til, hvad de kan gøre for at styrke anvendelsen af fagsprog, eksempelvis at ændre den flade struktur og at øge pædagogernes viden gennem vejledning, efteruddannelse og videreuddannelse. Resultaterne viser også, at to af dagtilbudslederne oplevede, at pædagogerne anvendte fagsprog, og at dagtilbudslederne var bevidste om deres egen rolle med hensyn til at styrke anvendelsen af fagsprog.
Design
Studiet baserer sig på data fra både gruppeinterview og individuelle interview. Forskerne har foretaget to gruppeinterview med henholdsvis fem og fire informanter, der alle har været dagtilbudsledere i minimum to år, samt otte individuelle interview med dagtilbudsledere, som havde været ledere mellem 3,5 og 32 år. Gruppeinterviewene varede ca. 45 minutter hver, mens de individuelle interview varede mellem 30 og 40 minutter. Samme interviewguide er anvendt i begge former for interview. Alle interview blev transskriberet og derefter klassificeret og kodet ud fra en professionssociologisk teoriramme med Basil Bernsteins begreber om kundskabsdiskurser, klassificering og indramning som bærende for studiets fokus og tolkningsrum.
Referencer
Larsen, A. K., & Slåtten, M. V. (2017). Jeg er en sånn hverdagspedagog! Barnehagestyreres profesjonelle handlingsrom for å styrke barnehagelæreres anvendelse av fagspråk. Tidsskrift for Nordisk Barnehageforskning, 14(8), 1-18.