Introduction to preschool: strategies for managing the gap between home and preschool

Det overordnede formål med studiet er at udforske pædagogers opfattelser af interaktionen mellem hjem og dagtilbud under børns indkøring i dagtilbuddet. Studiet sætter fokus på pædagogernes beskrivelser af, hvordan de arbejder sammen med forældrene om barnets indkøring, samt hvordan de håndterer overgangen fra hjem til dagtilbud.

Analysen af fokusgruppeinterviewene illustrerer, hvordan den ændrede indkøringspraksis har givet pædagogerne et andet syn på samarbejdet mellem hjem og dagtilbud. Pædagogerne fortæller, at de er gået fra et perspektiv, hvor hjem og dagtilbud sås som separate domæner, til en opfattelse af de to domæner som overlappende, hvor forældre og pædagoger arbejder sammen som partnere for barnets bedste. I dette perspektivskift ligger en ændring i forventningerne til forældrene i indkøringsprocessen, hvor to forældrepositioner kan stilles over for hinanden. I den traditionelle indkøringsproces på 1-2 uger står forældrene på sidelinjen og er ikke involveret i dagtilbuddets aktiviteter. De forventes at være passive og næsten usynlige. Derimod er indkøringsbarnet og pædagogerne aktive med hensyn til at skabe en relation til hinanden og til de andre børn i dagtilbuddet. Barnet styres her henimod at kunne klare sig selv uden forældrenes hjælp. Den anden position, som opstår i forbindelse med den nye forældreaktive indkøring, involverer nye forventninger og diskurser om, hvordan afstanden mellem hjem og dagtilbud skal håndteres. Forældrene gives her en helt anden position i indkøringsfasen, hvor de forventes at være aktive og involverede i barnets aktiviteter i løbet af dagen i dagtilbuddet. Pædagogens rolle i indkøringen bliver på den måde mere perifer og observerende, idet pædagogen skal følge barnet og forældrene i deres interaktioner og gøremål, mens han/hun samtidig får indsigt i familien. Der opstår således anderledes interaktionsdynamikker mellem de forskellige aktører i indkøringen sammenlignet med tidligere, og pædagogens professionelle rolle under indkøringen ændrer sig.

Ifølge de deltagende pædagoger kan den forældreaktive, intense indkøring medvirke til at lette forældresamarbejdet og forståelsen af de forskelle og ligheder, der er mellem hjem og dagtilbud. I den forstand bliver afstanden mellem de to domæner mindre, og målet bliver at skabe et mellemliggende domæne, som består af fx delt viden om barnet, interaktioner mellem forældre, børn, dagtilbud og pædagoger og forventninger til partnerskabet mellem pædagoger og forældre i dagtilbuddet. Her bliver diskurser om ansvar, performativitet og effektivitet (efficiency) centrale, og det er et krav, at forældre og pædagoger er villige til at indgå i forhandlinger om det enkelte barn, de forskellige aktørers positioner og udvekslingen mellem forskellige domæner.

I forfatternes diskursanalyse peges der på, at pædagogerne i den ændrede indkøringspraksis tildeler forældrene nye subjektpositioner som fx eksperter, holdmedlemmer og aktive deltagere, hvilket betyder, at forældrene ses som mere kompetente og vigtigere end tidligere. Således genererer den forældreaktive indkøring nye positioner for både forældre og pædagoger og skaber forventninger om en intensiveret forældreinvolvering, hvor forældre styres imod en mere selvregulerende og aktiv rolle i dagtilbuddet. Pædagogernes udtalelser om den mere aktive forældrerolle illustrerer ifølge forfatterne, hvordan arbejdet med at drage grænser mellem hjemmet og dagtilbuddet har ændret sig. I den nye form for indkøring ses både forældre og pædagoger som ansvarlige for at sikre den gode indkøring og for at håndtere overgangen fra hjem til dagtilbud.

Studiets empiriske materiale består af syv fokusgruppeinterviews med syv teams af pædagoger, som i deres respektive dagtilbud er begyndt at anvende en tilgang til indkøring, hvor forældrene spiller en mere aktiv rolle (forældreaktiv indkøring). Den ændrede tilgang til indkøring består overordnet i, at forældrene er til stede i dagtilbuddet og deltager aktivt i barnets hverdag i en kortere periode (en uge eller mindre), i modsætning til den sædvanlige tilgang, hvor indkøringsperioden er 1-2 uger og består i, at barnet gradvist tilvænnes til at være alene i dagtilbuddet uden sine forældre. De syv teams deltog i ét fokusgruppeinterview hver, med 2-3 deltagere fra hvert team (i alt 17 deltagere). Følgende emner blev diskuteret: 1) formålet med indkøringsperioden i dagtilbuddet, 2) planlægning og realisering af indkøringsperioden, 3) indkøringsmetoden og 4) barnets, familiens, personalets, børnegruppens og dagtilbudsmiljøets rolle i indkøringen. Forfatterne foretager en kvalitativ analyse inspireret af en diskursanalytisk ramme. Analysen fokuserer på episoder, der synliggør implicitte eller eksplicitte forventninger til interaktionen mellem hjem og dagtilbud under indkøringen. I analysen trækkes der på begreber relateret til viden, magt og subjektivitet.

Markström, A., & Simonsson, M. (2017). Introduction to preschool: strategies for managing the gap between home and preschool. Nordic Journal of Studies in Educational Policy, 3(2), 179-188.