Information Sharing on Children’s Literacy Learning in the Transition From Swedish Preschool to School

Studiet sætter fokus på pædagogers oplevelser med vidensdeling om børns skriftsprogsudvikling (literacy learning) i overgangen fra dagtilbud til svensk børnehaveklasse.

I spørgeskemaundersøgelsen svarede 85% af informanterne, at der var implementeret aktiviteter i forbindelse med overgangen mellem dagtilbud og børnehaveklasse. Dagtilbudspædagogerne angav, at der hyppigst blev delt information om barnets interesse for at læse og evnen til at genkende sit eget navn, mens pædagogerne i børnehaveklassen vurderede, at vidensdelingen oftest drejede sig om barnets evne til at skrive sit eget navn og bogstaver. Spørgeskemaundersøgelsen viste endvidere, at en relativt stor andel af informanterne (ca. 40 %) opfattede deres uddannelse som utilstrækkelig, når det gjaldt skriftsprogsudvikling.

De deltagende dagtilbudspædagoger oplevede, at børns skriftsproglige udvikling i forbindelse med fx overgangsmøder mest blev beskrevet i generelle vendinger ud fra, om de var interesserede i skriftsprog eller ej. Beskrivelser af, om børnene var alderssvarende, blev også sommetider delt med børnehaveklassen i overgangsarbejdet. Herudover oplevede dagtilbudspædagogerne generelt, at der kun blev delt oplysninger om et barns skriftsproglige udvikling med børnehaveklassen, hvis noget stak ud.

I spørgeskemaet og interviewene kommenterede både dagtilbuds- og børnehaveklassepædagogerne på faktorer, som de opfattede som begrænsende for vidensdelingen mellem dagtilbud og børnehaveklasse. Her nævntes bl.a. regler vedrørende fortrolighed, ressourcemangel og frygten for at komme til at vurdere børnene (fear of assessment). Flere talte også om, at der var en distance mellem dagtilbud og børnehaveklasse og en mangel på viden om hinandens praksis. Pædagoger fra både dagtilbud og børnehaveklasse foreslog, at samarbejdet mellem de to institutioner burde øges med henblik på at gøre distancen mindre og fremme børnenes læring og udvikling.

Det empiriske materiale blev indsamlet ved hjælp af spørgeskemaer og kvalitative interviews. I alt 200 spørgeskemaer blev distribueret, hvilket førte til 74 besvarelser fra pædagoger i dagtilbud (preschool teachers) og pædagoger i den svenske børnehaveklasse (preschool class teachers). Dertil blev der afholdt interviews med fire dagtilbudspædagoger og fire børnehaveklassepædagoger. Spørgeskemaet indeholdt spørgsmål vedrørende pædagogernes arbejde med børns sprogudvikling og deres erfaringer med overgangsprocessen fra dagtilbud til svensk børnehaveklasse. De kvalitative interviews omhandlede samarbejdet mellem dagtilbud og børnehaveklasse, overgangsprocessen og vidensdeling om børnenes skriftsproglige udvikling.

Spørgeskemabesvarelserne blev analyseret med deskriptive statistiske værktøjer i softwareprogrammet SPSS. Kommentarer og svar på åbne spørgsmål i spørgeskemaet blev tolket i tråd med forskningsspørgsmålet. Data fra spørgeskemaet og interviewene udgjorde grundlaget for forfatternes analyse, som var inspireret af Wengers teori om praksisfællesskaber og Vygotskys begreb om zonen for nærmeste udvikling.

Alatalo, T., Meier, J., & Frank, E. (2017). Information Sharing on Children’s Literacy Learning in the Transition From Swedish Preschool to School. Journal of Research in Childhood Education, 31(2), 240-254.

Alatalo, T., Meier, J., & Frank, E. (2016). Transition Between Swedish Preschool and Preschool Class: A Question About Interweaving Care and Knowledge. Early Childhood Education Journal, 44(2), 155-167.