Identifying and characterizing risky play in the age one-to-three years

Dette studie undersøger forekomsten af og karakteristika ved risikofyldt leg (risky play) blandt børn i alderen 1-3 år. Formålet er at se nærmere på, hvorvidt den eksisterende definition af risikofyldt leg gælder for denne aldersgruppe, eller om alternative definitioner eller tilpasninger er nødvendige. Risikofyldt leg kan generelt defineres som nervepirrende og spændende former for fysisk leg, der involverer usikkerhed og en risiko for at komme til skade.

Forfatterne konkluderer, at den eksisterende definition af og kendetegnene ved risikofyldt leg også gælder for børn i 2-3-årsalderen. Hvad angår de 1-årige børn, foreslår studiet flere afvigelser fra den eksisterende forståelse af risikofyldt leg. Dette skal ifølge forfatterne naturligvis ses i relation til de 1-årige børns motoriske udvikling og i særdeleshed deres evne til at gå. Analysen viser, at 1-årige børn indgår i færre risikofyldte aktiviteter end de lidt ældre børn, og når de leger, viser de heller ikke samme åbenlyse kropssprog eller ansigtsudtryk som de lidt ældre børn. Ifølge forfatterne udtrykker de 1-årige børn altså færre følelser, særligt når de leger alene. Forfatterne finder, at de 1-årige børns risikofyldte leg typisk er enkeltstående situationer, som er af kort varighed, hvilket også afviger fra de lidt ældre børns risikofyldte leg. Når 1-årige børn indgår i risikofyldte aktiviteter, er det hovedsageligt ved at lege med farlige genstande (elements), hvor begrebet farlig må forstås som subjektivt, dvs. ud fra hvordan 1-årige børn opfatter risici i forskellige situationer. De helt små børns risikofyldte leg involverer altså udforskning og afprøvning af børnenes omgivelser og deres kroppe i relation til omgivelserne.

I et forsøg på at udvide den eksisterende forståelse af risikofyldt leg, foreslår forfatterne at tilføje kategorien ”at lege med kraftpåvirkning” (playing with impact), der inkluderer små børns leg ved fx at kaste sig ned i nogle madrasser eller ved at køre sin cykel ind i et hegn, samt kategorien ”risiko gennem observation” (vicarious risk), der involverer små børns observationer af ældre børns risikofyldte leg. Sidstnævnte kategori tolker forfatterne som en før-fase i de helt små børns risikovillighed, som rummer potentielle læringsaspekter. Med baggrund i studiets resultater foreslår forfatterne følgende tilpassede definition af risikofyldt leg: leg, der involverer usikkerhed og udforskning – kropslig, følelsesmæssig, sanselig eller miljømæssig – som kan medføre enten positive eller negative konsekvenser.

Dataindsamlingen bygger på observationer (inklusive videooptagelser og feltnoter) samt kortlægning af forekomsten af risikofyldt leg blandt børn i alderen 1-3 år fra fem forskellige dagtilbud. Der deltog i alt 26 1-årige børn, 20 2-årige børn og syv 3-årige børn, som blev observeret i sammenlagt 10-12 dage. Gruppen af 1-årige børn blev dog observeret i yderligere tre til fire dage. Børnene blev observeret i forbindelse med alle aktiviteter og overgange mellem aktiviteter, hvor det største formål var at afgøre, om en adfærd kunne karakteriseres som risikofyldt leg. Derfor blev enhver situation, som blev opfattet som potentielt farlig, enten af barnet, personalet eller observatøren, kortlagt og beskrevet med fokus på både personalets og børnenes handlinger, ansigtsudtryk, kropssprog, stemmer/lyde og verbale udtryk.

Derudover blev følgende oplysninger indsamlet for hver forekomst af risikofyldt leg: hvem (med koder for enkeltpersoner, køn og alder), hvad (med beskrivelser af aktiviteter), personalets reaktioner/indblanding (med beskrivelser af interaktion), sted (med koder for indendørs/udendørs), socialitet (med koder for alene/sammen), og varighed (med koder for lang/kort). For at afgøre, om børnenes leg kan karakteriseres som risikofyldt, skelnes der i analysen mellem miljømæssige og individuelle karakteristika. De miljømæssige karakteristika defineres ud fra objektiv risiko, som involverer prædefineret, observerbar eller målbar risiko (fx højde, fart, ustabilt underlag), mens de individuelle karakteristika defineres ud fra subjektiv risiko, som indebærer, hvordan barnet opfatter risici i forskellige situationer (fx via kropssprog, ansigtsudtryk, lyde eller ord).

Kleppe, R., Melhuish, E., & Sandseter, E. B. H. (2017). Identifying and characterizing risky play in the age one-to-three years. European Early Childhood Education Research Journal, 25(3), 370-385.