«Harpespill, fantasiskalaer og syngende fingre» – om barnehagebarns møter med tre musikkrelaterte apper

Artiklen undersøger børns møder med tre musikrelaterede apps til iPad: Air Harp, Bloom og Singing Fingers. Forfatternes hensigt er at bidrage med viden om, hvad musikrelaterede apps kan tilbyde børn af musikalske opdagelser og skabende udforskning i dagtilbuddet. Studiet fokuserer på, hvordan børns interaktion med musikrelaterede apps foregår, og diskuterer de muligheder, som appsene tilbyder børnene. Forskningsspørgsmålet er: Hvilke aspekter af skabende handlinger er der i børnenes møder med appsene?

Studiets resultater tyder på, at der ligger muligheder i appsene, som inspirerer til musikalsk udforskning og leg, hvor børns musiske væremåder gives et handlingsrum.
De fleste børn mødte appsene for første gang med hurtige bevægelser i hænderne eller fingrene. Efterhånden blev udforskningen mere detaljeret og bar præg af større ro. Ofte var børnene til stede i forbindelse med hinandens udforskning. De lyttede, kommenterede lydene, lo og kom med forslag til løsninger på forskellige problemstillinger. Når iPad’en skiftede hånd fra barn til barn, plukkede de indspil og ideer fra de børn, som havde udforsket før dem, og byggede gerne videre på dem. Børnene imiterede både hinanden og de voksne i gruppen.

Ifølge forfatterne peger studiet på, at musikrelaterede apps på iPad kan fungere som værktøj til at gøre forskellige musikalske opdagelser og opleve skaberglæde. Appsene kunne indgå i forskellige former for intenderet lydskabning og gav børn mulighed for at udtrykke musikalitet, hvilket peger på, at musikrelaterede apps kan have en retmæssig plads som et supplement til den musikalske mangfoldighed i dagtilbuddet. Ifølge forfatteren har en app på iPad dog også visse begrænsninger og er ikke i alle situationer det rette fysiske redskab eller instrument. Det ses fx i studiet, da et barn søger at spille på iPad’en med et tøjdyrs poter, men skærmen ikke er trykfølsom for bløde poter og i øvrigt ikke passer til barnets mere kropsligt aktive musikudforskning, som involverer det at hoppe op og ned i en sofa.

Seks grupper med fire til seks børn i alderen 5-6 år deltog i studiet, og artiklen bygger på observationer af børnenes møder med appsene. De deltagende børn, som kom fra i alt fire dagtilbud, blev rekrutteret gennem forfatternes kontakt til studerende på pædagoguddannelsen. Der blev foretaget observationer af musikaktiviteter i dagtilbuddene, hvor forfatterne indgik som deltagende observatører. Under musikaktiviteterne blev børnene præsenteret for én applikation ad gangen, ved at iPaden blev lagt på bordet eller gulvet og den aktuelle applikation blev åbnet, mens børnene sad rundtom og kiggede på. Forfatterne demonstrerede kort, hvordan applikationen lavede lyd, hvorefter børnene fik lov at prøve applikationen efter tur, mens de andre børn lyttede og observerede. Studiets datamateriale består af feltnoter og fotografier fra observationer af børnenes første møder med appsene. Analysen følger en hermeneutisk tilgang, og forfatterne inddrager observationer, som er udvalgt til at vise forskellige sider ved appsene som kilder til musikalske oplevelser og opdagelser. Centrale begreber i studiet er affordance, musikkens grundelementer og børns musiske udtryksmåder.

Engesnes, N., Danbolt, I. A., & Hagen, L. A. (2017). «Harpespill, fantasiskalaer og syngende fingre» – om barnehagebarns møter med tre musikkrelaterte apper. Nordisk Barnehageforskning, 15(6), 1-17.