"Full kontroll i barnehagen?": en studie av styring og styringsmentalitet

Det overordnede formål med studiet er at undersøge, hvordan styring af børn og ansatte i dagtilbuddet finder sted gennem dagtilbuddets styringsmentalitet. Ved at anvende begrebet styringsmentalitet søger forfatteren at forstå, hvordan der i mødet mellem mennesker og mellem mennesker, tid og rum produceres viden, som virker styrende og disciplinerende. Det overordnede formål med studiet besvares gennem tre forskningsspørgsmål: (1) Hvordan får de ansattes forventninger til og forestillinger om børnene betydning for praksis? (2) På hvilke måder indvirker forskellige former for regulering af tid og rum på de muligheder, børn og ansatte har i hverdagen? (3) Hvilke reguleringer træder frem i interaktionen mellem børn og ansatte i dagtilbuddet?

Den første del af analysen fokuserer på de ansattes forventninger til børnene i dagtilbuddet. Forfatterens hovedpointe er her, at de ansattes forventninger til børnene er betydningsfulde, fordi den måde, børn omtales og fortolkes på, indvirker på de voksnes handlinger over for barnet. De ansattes forventninger til børnene skabes gennem deres erfaringer med det enkelte barn. Ud fra de egenskaber, børnene vurderes at have, konstruerer personalet forventninger til, hvad det enkelte barn kan eller har mulighed for at gøre. På denne måde reguleres børnenes muligheder i dagtilbuddet ud fra de ansattes forventninger til dem, hvorved de ansattes klassificering af børnene får betydning for, hvem børnene kan være i dagtilbuddet. Forfatteren vurderer, at de ansattes forventninger er influeret af diskurser om normalitet. Gennem de ansattes krav til adfærd, deres opfattelser af, hvad børnene skal lære, samt hvad børn må forventes at kunne afhængigt af fx alder og køn, reguleres både børn og voksnes adfærd i dagtilbuddet. Dog påpeger forfatteren, at selvom børn styres og reguleres af disse rammer, er de ikke passive objekter, der lader sig forme uden modstand. Børn opdrager også hinanden, de udfordrer og begrænser hinanden, og de inkluderer og ekskluderer.

I den anden del af analysen undersøger forfatteren, hvordan hverdagslivet i dagtilbuddet organiseres gennem reguleringer af tid og rum. Sådanne reguleringer opstår fx gennem de ansattes planlægning af rum og aktiviteter og deres opdelinger af hverdagen. Analysen peger på, at rummenes udformning og indhold har betydning for, hvilke muligheder børn og voksne oplever at have. Ligeledes har opdelingen af tid betydning for børns og voksnes adfærd, fx ved overgange fra én aktivitet til en anden. Det er i høj grad personalet, som står for de forskellige reguleringer, som de dog også selv reguleres af. Modstand udtrykkes gennem alternative praksisser og forsøg på at omgå reguleringerne. Forfatteren vurderer, at flere faktorer kan spille ind på, hvilke reguleringer af tid og rum som iværksættes, herunder dagtilbuddets styringsdokumenter, praktiske gøremål, forventninger til, hvad dagtilbuddet skal være, forventninger til børns udvikling og læring, tidspres og bygningen i sig selv. Disse faktorer skaber rammer, som både børn og voksne må forholde sig til og skabe muligheder indenfor.

Den sidste del af analysen fokuserer på interaktionen mellem børn og voksne i dagtilbuddet. Overordnet peger denne analyse på, at børn beskrives som kompetente aktører, der er i stand til at anvende avancerede sociale strategier. Derudover viser analysen, at børn og voksne gensidigt regulerer hinandens adfærd. De ansatte og børnene styrer og regulerer både sig selv og hinanden, samtidig med at de yder modstand mod at blive reguleret. Både børn og voksne udøver således magt og modstand og er aktive aktører i egne og andres liv. Slutteligt peger forfatterens analyse på, at de ansattes brug af magt kan medvirke til at ekskludere enkelte børn i gruppen. Ved den måde, personalet optræder på, kan de skabe accept af eksklusion af enkelte børn gennem fx deres brug af blikke og kropssprog i kommunikationen med barnet eller med andre ansatte om barnet.

Forfatteren foretager observationer i fire afdelinger placeret i to forskellige dagtilbud. I det ene dagtilbud observerer forfatteren to afdelinger for børn i alderen 0-3 år, mens hun i det andet dagtilbud observerer to afdelinger for de større børn mellem 3 og 6 år. I de fire afdelinger befinder sig i alt 14 ansatte og 51 børn (otte børn i hver småbørnsafdeling og 17-18 børn i hver af afdelingerne for de større børn). I tillæg til observationerne foretager forfatteren interviews med de ansatte (som har stillingsbetegnelserne pedagogisk leder, vikar, assistent, lærling, fagarbeider og specialpedagog). Endelig inddrages fotografier taget af børnene i de fire afdelinger. Teoretisk er studiet inspireret af socialkonstruktionisme, sociokulturel teori og poststrukturalisme, med særlig vægt på Michel Foucaults forståelse af magt, diskurs og disciplin, herunder governmentality.

Figenschou, G. (2017). "Full kontroll i barnehagen?": en studie av styring og styringsmentalitet. Doktoravhandlinger ved NTNU, 2017:286. Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Fakultet for samfunns- og utdanningsvitenskap, Institutt for pedagogikk og livslang læring