Formål
Studiet undersøger pædagogers og læreres opfattelser af undervisning og læring i den svenske børnehaveklasse, mødet mellem de to faggrupper samt deres tanker om en obligatorisk svensk børnehaveklasse med en tydeligere skoleforberedende rolle.
Resultat
Det fremgik af interviewene, at samtlige informanter så den svenske børnehaveklasses ikke-obligatoriske status som problematisk for både børn og voksne. Det blev understreget, at en obligatorisk børnehaveklasse ville tydeliggøre skoleformens placering i gråzonen mellem dagtilbud og skole og gavne børnenes udvikling. Det sås som vigtigt, at alle børn fik samme platform at stå på og samme chance for leg og udvikling. Det blev påpeget, at hvis børnehaveklassen bliver obligatorisk, bliver den en start på skolen, men med fokus på leg og med dagtilbudspædagogik. Samtlige informanter betonede således legen som et bærende element i børnehaveklassens pædagogik. Børnenes frie leg ud fra egen fantasi blev set som primær, men også voksenledet leg var en vigtig del af den pædagogiske praksis. Den egentlige undervisning i børnehaveklassen foregik ifølge informanterne i samlingsstunden og i arbejdstiden derefter. Både pædagogerne og lærerne betragtede det som vigtigt, at børnene havde et års forberedelse inden skolen, hvor de kunne udfolde deres legebehov og ”lege sig ind i skolen”.
Ifølge forfatteren tegnede informanternes svar et billede af, at de to faggrupper var prægede af deres respektive praksisfællesskaber. Der sås fx forskelle i de to gruppers syn på læring og undervisning. Pædagogerne skelnede mellem skolens og børnehaveklassens undervisning og vurderede, at skolens undervisning var lærerstyret, medens børnehaveklassens praksis tog udgangspunkt i barnet. Den læring, som foregik i børnehaveklassen, blev af pædagogerne beskrevet som forberedende. Lærerne, derimod, talte ikke om børnehaveklassens læring som forberedende og gav udtryk for, at de allerede underviste børnene, som om de var i skole, eftersom de blandede fri leg med målstyret, voksenledet leg. Lærerne skelnede således ikke mellem forberedende læring og egentlig læring, men mente, at det snarere var pædagogikken, som var forskellig fra børnehaveklassen til skolen.
Design
I alt otte ansatte fra børnehaveklasser i seks forskellige skoleenheder blev interviewet i grupper eller enkeltvis. To af informanterne var uddannede indskolingslærere (grundskollärarutbildning mot tidigare skolår), mens de øvrige var uddannede pædagoger (förskollärarutbildning). Interviewene tog udgangspunkt i spørgsmål om undervisning og læring i børnehaveklassen og en fremtidig obligatorisk svensk børnehaveklasse. I analysen trækker forfatteren på sociokulturel teori.
Referencer
Alatalo, T. (2017). Förskollärares och grundskollärares uppfattningar om undervisning och lärande i förskoleklass. Pedagogisk forskning i Sverige, 22(1-2), 79-100.