Flere barn på blokka: Rapport fra et forsknings- og utviklingsprosjekt om vurdering av barns trivsel og utvikling i barnehagen

Det overordnede formål er at undersøge, hvordan pædagoger (barnehagelærere) og ledere (styrere) arbejder med vurdering af børns trivsel og alsidige udvikling i dagtilbud (barnehage). Det undersøges blandt andet, hvordan pædagoger og ledere dokumenterer og vurderer børns trivsel og udvikling, hvilke kriterier vurderingerne bygger på, og hvad der præger processer og arbejdsmåder i vurderingsarbejdet.

Forfatterne identificerer tre overordnede kategorier, der illustrerer deltagernes oplevelser af arbejdet med vurdering af børns trivsel og alsidige udvikling:

1. Modstand.
   Studiet viser, at flere pædagoger udtrykker modstand mod at dokumentere og måle børns trivsel, idet de finder det udfordrende og ikke altid muligt at se på et barn, om det trives. Pædagogernes modstand knyttes også til brugen af vurderingsskemaer og kortlægningsværktøjer, fordi de finder det vanskeligt at skulle kategorisere trivsel. Både ejere og ledere udtrykker, at der mangler alternativer til brugen af kortlægningsværktøjer. I pædagogernes modstand spiller også etiske faktorer en tydelig rolle. De etiske begrundelser består bl.a. i bekymringer om, hvorvidt det er rigtigt at vurdere enkeltbørn, og om vurderinger kan føre til et snævert og unuanceret syn på barnet. I begge dagtilbud blev det at vurdere associeret med at skulle sætte sig til doms over børnene samt en frygt for at tage fejl og dermed stemple børnene på en måde, som kunne slå negativt ud for barnet senere. Pædagogerne var særligt optagede af dette, når information om enkeltbørn skulle videregives til skolen eller andre instanser. Overordnet udviser pædagoger og ledere en grundlæggende respekt for børnene og en skepsis over for, at for meget skal registreres og dokumenteres.
   
   
2. Sprog, begreber og begrundelser.
   Forfatterne finder, at pædagoger og ledere bruger mange forskellige begreber, når de taler om at vurdere børns trivsel og udvikling, særligt i starten af projektet. Begrebet vurdering blev knyttet til evaluering, refleksion, observation, kortlægningsværktøjer, dokumentation og udvikling af det pædagogiske arbejde. Overordnet blev begrebet vurdering knyttet til det at afgøre, om noget er godt eller dårligt, men flere gav også udtryk for usikkerhed om begrebets betydning. Deltagerne havde også mange associationer knyttet til begrebet trivsel, såsom tryghed, glæde, anerkendelse, humor og venskab. Børn, som trives, blev beskrevet som aktive og glade børn. Begrebet udvikling blev associeret til beskrivelser af børns fremgang og mestring og til stadieteorier, som vurderer børn op mod universelle standarder. Generelt snakkede pædagogerne meget mere om at vurdere børns trivsel end børns udvikling. Dog gav nogle af deltagerne udtryk for, at det var lettere at vurdere udvikling end at vurdere trivsel, fordi der er flere tydelige kendetegn på børns udvikling såsom børns motoriske udvikling, sproglige udvikling og sociale udvikling. Tegn på trivsel blev opfattet som mere personafhængige, fordi børn er forskellige.
   
   Senere i projektperioden blev forståelsen af begreberne vurdering, trivsel og udvikling dog mere nuanceret hos mange af deltagerne.
   
   
3.  Metoder, tiltag og handlinger.
   Pædagogerne beskriver, at de bruger en række tilgængelige metoder til at vurdere børns trivsel og udvikling såsom kortlægningsværktøjer, skemaer, observation og kriterier, som de selv udviklede. Metoderne blev brugt ved behov, for eksempel ved bekymring og kontakt med instanser som PPR (pedagogisk-psykologisk tjeneste) og som forberedelse til forældresamtaler. Pædagogerne udtrykker, at vurderingsarbejdet ikke var så systematisk, og at det derfor kunne være præget af tilfældigheder. Deltagernes skepsis over for at bruge færdiglavede skemaer blev gerne håndteret, ved at pædagogerne ændrede og tilpassede skemaerne, således at indholdet i højere grad var foreneligt med det, de selv oplevede som centralt. Senere i projektet gav pædagogerne udtryk for, at deres vurderingspraksis var blevet mere systematisk. De skrev for eksempel oftere observationer ned, som blev drøftet med kolleger på møder. 

Studiet afrapporterer et forsknings- og udviklingsprojekt, som er gennemført i ét kommunalt og ét privat dagtilbud (barnehager). Studiet inkluderer i alt 25 pædagoger (barnehagelærere) og tre ledere (styrere), som i en periode på 18 måneder deltog i fire dialogseminarer, hvor de blev præsenteret for forskning om relevante temaer og fik mulighed for at drøfte centrale teorier og begreber knyttet til vurdering af børns trivsel og udvikling. I løbet af projektperioden tog deltagerne også del i netværksgrupper, hvor de reflekterede over forskellige cases og udvekslede erfaringer med deres vurderingspraksis. Datamaterialet består desuden af tre runder af gruppeinterviews med de involverede pædagoger og ledere. Ejerne af dagtilbuddene (eiere) blev interviewet én gang. Forfatterne foretager også en indholdsanalyse af, hvad ’Rammeplan for barnehagen’ og dagtilbuddenes årsplaner skriver om vurdering.

Eik, L. T., & Steinnes, G. S. (2017). Flere barn på blokka: Rapport fra et forsknings- og utviklingsprosjekt om vurdering av barns trivsel og utvikling i barnehagen. Høgskolen i Sørøst-Norge. Skriftserien nr. 18, 2017.