Formål
Studiet undersøger, hvordan deltagende aktionsforskning (Participatory Action Research, PAR) kan være et værktøj for transformative praksisser i et lokalsamfund, hvor daginstitutioner udpeges som mødesteder med henblik på anerkendelse af social inklusion som en fælles værdi. Forskningsspørgsmålet er: Hvilke erfaringer har forældre, ansatte i daginstitutioner og lokalsamfund med deltagende aktionsforskning, når de bruger social inklusion for at understøtte trivsel?
Resultat
Gennem aktionsforskningsprocessen så det ud til, at forældre, ansatte i daginstitutioner, medlemmer af lokalsamfundet og beslutningstagere fandt kreative måder at arbejde sammen om inklusion og trivsel på. De samarbejdede om at formulere inklusion og trivsel som vigtige værdier i samfundet. Resultaterne viser, at lokale aktører kan spille en vigtig rolle i skabelsen af inkluderende og sociale systemer, som tager ansvar for trivsel for alle.
Design
Der blev gennemført et kvalitativt, deltagende aktionsforskningsprojekt i en norsk kommune som en integreret del af kommunens lokale folkesundhedsarbejde. Studiet inkluderede et bredt spektrum af deltagere og beslutningstagere fra tre daginstitutioner og lokalsamfundet i nærheden. Sammen udforskede deltagerne mulighederne for social inklusion og trivsel gennem refleksion og handling. Der blev gennemført 69 interview med forældre og ansatte i daginstitutioner. Forskerne brugte refleksiv tematisk analyse for at finde mønstre og temaer i dataene.
Referencer
Heimburg, D. V., Langås, S. V., & Ytterhus, B. (2021). “Feeling valued and adding value: A participatory action research project on co-creating practices of social inclusion in kindergartens and communities”. Frontiers in public health, 9:604796.
Opdragsgiver
Forskningsrådet, Norge