Events of potential learning: how preschoolers produce curriculum at the computer during free play periods

Formålet med studiet er at udforske børns interaktion med hinanden foran en computer i perioder med fri leg i dagtilbuddet. Det undersøges, hvilke former for læring som foregår foran computeren, ligesom forfatterne diskuterer denne læring i relation til læreplanens mål og til børnenes egne interesser og fællesskaber.

Overordnet viser studiet, at børns frie leg foran computeren kan bidrage med forskellige former for læring af såvel sproglig og matematisk som kropslig og social karakter. I disse potentielle læringssituationer fungerer computeren som en aktiv medspiller i børnenes interaktion. Ofte indtager selve spillet kun en sekundær rolle; det er det sociale aspekt, som er drivkraften for børnene til at deltage i legen. Ved computeren skaber børnene fællesskaber (communities of practice), hvor de lærer af hinanden og udforsker forskellige begreber. Forfatterne konkluderer, at fri leg foran computeren kan føre til former for læring, som er i tråd med læreplanens mål. Det er dog ikke altid, at børnene selv er bevidste om læringen, eller at den er i centrum for deres interaktion.

Forfatterne identificerer to primære interaktionsmønstre, som finder sted, når børnene leger i grupper foran computeren. For det første foregår der peer teaching, hvor børnene støtter eller underviser hinanden i computerens funktioner. Børnene placerer sig i lærer-elev-lignende relationer, hvor computeren er en medspiller, der forsyner børnene med lyd og billeder, som integreres i interaktionen. For det andet udfolder der sig hverdagsmatematik (everyday mathematics), når børnene bruger matematiske begreber som en del af deres interaktion. Børnene anvender fx tal og først/sidst, når de aftaler med hinanden, hvis tur det er til at spille. Det er børnenes sociale samspil, som tilfører et matematisk indhold til situationen, snarere end det faktum, at de spiller et matematikspil. Børnene er ikke selv bevidste om, at deres interaktion i forbindelse med turtagning har noget med matematik at gøre.

Forfatterne fremhæver, at børnene ofte bruger computerspillene på andre måder, end spiludvikleren havde tænkt. Børnene vælger at følge deres egen agenda og tilpasser spillene til deres interaktion. Det sker fx, når børnene med vilje laver fejl i et spil, hvor det gælder om at matche forskellige fisk med hinanden. Børnene beskæftiger sig stadig med spillets formål, som er at kende forskel på former, men de tilpasser det til deres egen kontekst og bruger det til at lege med gængse opfattelser af, hvad der passer sammen.

Forfatterne trækker på empiri fra to studier, som omhandler børns interaktion med hinanden ved computeren. I begge studier består datamaterialet af videooptagelser fra dagtilbudsgrupper med børn i alderen 3-5 år. Det første studie inkluderer to dagtilbudsgrupper med op til 20 børn i hver, mens det andet studie trækker på data fra ét dagtilbud (i alt 22 børn). Videooptagelserne analyseres og indekseres med særlig opmærksomhed på børnenes forskellige interaktionsmønstre.

Bevemyr, M. & Björk-Willén, P. (2016). Events of potential learning: how preschoolers produce curriculum at the computer during free play periods. Nordic Early Childhood Education Research Journal 12(8), 1-16.

Bevemyr, M. (2014). “Children’s Use of Everyday Mathematical Concepts to Describe, Argue and Negotiate Order of Turn”. I: Bergman, L. m.fl. (red.): Childhood, learning and didactics. Educare-vetenskapliga skrifter, 2014:2. Malmö: Malmö Högskola. 63-87