«Ei linerle vet at hun er ei linerle» – En kvalitativ studie av små barns «well-being» i barnehagen

Forfatter
Eide, B. J., Winger, N., Wolf, K. D., & Dahle, H. F.
Kilde
Barn, 2017 (1), 23-40.
År
2017

Formål

Studiet ønsker at bidrage med viden om, hvordan børn under 3 år har det i et udvalg af norske dagtilbud (barnehager). Studiet fokuserer specifikt på traditionelt organiserede dagtilbud og fleksibelt organiserede dagtilbud (basebarnehager). Forskningsspørgsmålene lyder: Hvad karakteriserer hverdagslivet for de yngste børn, og i hvilken grad gives børn under 3 år mulighed for at opleve livskvalitet og ”well-being” i forskellige gruppetyper i dagtilbuddet? Bliver børnene mødt som uerstattelige deltagere i et børnefællesskab?

Resultat

Overordnet konkluderer forfatterne, at dagtilbuddets strukturelle og fysiske rammer kan gøre det svært for personalet at skabe kontinuitet, gensidighed og mulighed for at udvikle stabile og nære relationer til de små børn. Dette synes, ifølge forfatterne, at være særligt tydeligt i de store, fleksible dagtilbud.

Studiet viser, at der er store forskelle mellem de traditionelle og de fleksible dagtilbud, blandt andet med hensyn til, hvor tilgængeligt legetøj og forskellige rum er for de små børn. I de store, fleksible dagtilbud var døre til specialindrettede rum og uderum som oftest aflåst af hensyn til børnenes sikkerhed, mens børnene i de traditionelle dagtilbud stort set havde fri adgang til alle rum i afdelingen. Ifølge forfatterne måtte personalet i de fleksible dagtilbud hele tiden tænke i helheder og effektivitet, hvilket kræver god koordinering og logistik. Analysen viser, at de fleksible dagtilbuds ydre rammer samt udfordrende logistik og utilgængeligt udstyr gjorde, at børnene kun havde få muligheder for at vælge, hvor i dagtilbuddet de gerne ville være, hvem de gerne ville være sammen med, eller hvad de skulle lave. Forfatterne konkluderer således, at måden, dagtilbuddet var organiseret på, fik stor betydning for børnenes hverdag.

Derimod finder forfatterne kun mindre forskelle mellem de traditionelt organiserede dagtilbud og de fleksibelt organiserede dagtilbud med hensyn til nærvær og interaktion børnene imellem og mellem børn og personale. Overordnet, og uanset organiseringsform, finder forfatterne, at personalet i høj grad har omsorg for og opmærksomhed på enkeltbørn og kernegrupper/aldersinddelte grupper. Analysen viser dog, at gruppestørrelse og stabilitet i børnegrupperne kan se ud til at påvirke personalets interaktion med børnene. Forfatterne finder, at det er lettere at etablere stabile og nære relationer mellem børn og voksne i mindre børnegrupper, som ikke er præget af forandringer i personalesammensætningen. Jo større børnegruppen er, jo større er risikoen for, at personalet indtager en overvågende rolle og er mere afventende frem for at udøve tydelig ledelse over for hele børnegruppen. Ifølge forfatterne synes der også at være en mindre grad af markering af det kollektive og gruppefællesskabet i de store børnegrupper (dvs. grupper med mere end 14 børn) end i de små, stabile grupper. I de store grupper har personalet i højere grad fokus på det enkelte barn frem for hele gruppen.

Design

Ud fra et mikro-etnografisk design tager undersøgelsen udgangspunkt i teamforskning, hvor fire forskere tilsammen har gennemført 245 timers feltarbejde i seks kommunale og private dagtilbud. Tre af dagtilbuddene var traditionelt organiseret og opdelt i afdelinger, mens de tre andre var fleksibelt organiseret, dvs. basebarnehager, som er store, åbne dagtilbud med forskellige specialindrettede rum. Datamaterialet består af observationer og feltnoter med fokus på hverdagslivets rutiner, interaktionsmønstre og aktiviteter i dagtilbuddets forskellige rum. Derudover var forskernes opmærksomhed rettet mod de begivenheder, steder og artefakter, som børnene dvælede ved, og de relationer, børnene indgik i. Forskerne har endvidere foretaget uformelle samtaler og interviews med dagtilbudspersonalet samt fokussamtaler med et udvalg af forældrene. Erik Allardts teoretiske perspektiver på ”well-being” og analytiske begreber ”having”, ”loving” og ”being” danner rammen for analysen af det samlede datamateriale.

Referencer

Eide, B. J., Winger, N., Wolf, K. D., & Dahle, H. F. (2017). «Ei linerle vet at hun er ei linerle» – En kvalitativ studie av små barns «well-being» i barnehagen. Barn, 2017 (1), 23-40.

Opdragsgiver

Forskningsprojektet ”Blikk for barn”, som dette studie er en del af, er finansieret af Norges forskningsråd.