Effectiveness of a kindergarten-based intervention to increase vegetable intake and reduce food neophobia amongst 1-year-old children: a cluster randomised controlled trial.

Forfatter
Blomkvist, E. A. M., Wills, A. K., Helland, S. H., Hillesund, E. R., Øverby, N. C.
År
2021

Formål

Formålet med studiet er at kortlægge og reducere fænomenet fødevare-neofobi (skepsis over for nye fødevarer) blandt etårige vuggestuebørn og i forlængelse heraf fremme sunde madvaner blandt børn i form af et højere indtag af frugt og grønt. 

Resultat

Resultaterne antyder et højere indtag af interventionsgrøntsagerne i gruppe 2 (kost + Sapere-metoden) sammenlignet med kontrolgruppen. Effekten på det samlede indtag af grøntsager var ikke entydig. Der blev ikke observeret nogen effekt, når det gjaldt niveauet af fødevare-neofobi i interventionsgrupperne.

Design

De involverede vuggestuer blev tilfældigt fordelt i enten én kontrolgruppe eller én af to interventionsgrupper. Begge interventionsgrupper (1 og 2) fik serveret et varmt frokostmåltid med tre varierende grøntsager tre dage om ugen i en periode på tre måneder. Interventionsgruppe 2 fik desuden adgang til ugentlige sansetimer (Sapere-metoden), hvor de fik information om de aktuelle grøntsager, og hvordan de kunne tilberedes. Denne intervention blev administreret digitalt via information og opskrifter på et netsted. Kontrolgruppen modtog ingen intervention. Forældrene til de etårige (i alt 144 forældre til børn i 46 vuggestuer) udfyldte digitalt udsendte spørgeskemaer, som handlede om fødevare-neofobi og madvaner før og efter intervention.

Referencer

Blomkvist, E. A. M., Wills, A. K., Helland, S. H., Hillesund, E. R., & Øverby, N. C. (2021). “Effectiveness of a kindergarten-based intervention to increase vegetable intake and reduce food neophobia amongst 1-year-old children: a cluster randomised controlled trial”. Food & Nutrition Research, doi: 10.29219/fnr.v65.7679

Opdragsgiver

Norske Kvinners Sanitetsforening, Universitetet i Agder, Sørlandet sykehus, Norge