Effect of a participatory organizational workplace intervention on workplace social capital: Post-hoc results from a cluster randomized controlled trial

Forfatter
Framke, E., Sørensen, O. H., Pedersen, J., Clausen, T., Borg, V., Rugulies, R.
År
2019

Formål

Studiet undersøger, om tiltag, der fremmer samarbejdet mellem ansatte i børnehaven, også styrker arbejdspladsens sociale kapital og dermed kan øge de ansattes trivsel og mindske sygefraværet. Forfatternes hypotese er, at interventioner, der fremmer deltagelse og samarbejde mellem ansatte, også vil øge den sociale kapital på arbejdspladsen. Studiet definerer arbejdspladsens sociale kapital både horisontalt (at der er gode relationer mellem arbejdstagere) og vertikalt (at der er gode relationer mellem arbejdstagere og ledere). 

Resultat

Den sociale kapital på arbejdspladsen aftog både i tiltags- og kontrolgruppen, og der var ingen signifikant forskel mellem grupperne, hverken for horisontal eller vertikal social kapital. Ikke desto mindre viste en post-hoc-analyse, hvor børnehaverne med lav gennemførelse af tiltag blev fjernet, at den vertikale sociale kapital havde aftaget i kontrolgruppen, men holdt sig stabil i tiltagsgruppen. 

Design

Studiet har hentet data fra et tidligere studie (The Pioner intervention study), der studerede effekten af deltagende tiltag blandt børnehavens ansatte. I studiet blev et udvalg på 606 ansatte i 78 danske børnehaver fordelt på en tiltagsgruppe og en kontrolgruppe. I tiltagsgruppen blev der sat gang i flere interventioner, i samarbejde mellem ledelse og ansatte, der skulle fremme de ansattes trivsel. Dette kunne bl.a. være at omorganisere arbejdshverdagen, forbedre kommunikationen og øge den sociale støtte til de ansatte. Den sociale kapital på arbejdspladsen blev målt ved, at de ansatte udfyldte et spørgeskema ved interventionens begyndelse samt et opfølgende spørgeskema ved interventionens afslutning to år senere.  

Referencer

Framke, E., Sørensen, O. H., Pedersen, J., Clausen, T., Borg, V. & Rugulies, R. (2019). "Effect of a participatory organizational workplace intervention on workplace social capital: Post-hoc results from a cluster randomized controlled trial". BMC Public Health, 19:e693.

Opdragsgiver

Forebyggelsesfonden, Danmark. Arbejdsmiljøforskningsfonden, Danmark.