Formål
Studiet udforsker, hvordan smartphones bruges i en børnehave, hvor der er et samspil mellem børnene, den voksne og telefonen. Forskerne ser også på, hvordan opfattelsen af, hvorvidt børnene er kompetente eller ej, bliver fremstillet i denne situation.
Resultat
Resultaterne viste, at telefonen ofte blev brugt ukritisk, og at den blev betragtet som en kilde til sandhed. Forskerne bag studiet mener, at vi bør være mere bevidste om, hvordan vi bruger teknologi i børnehaven, fordi det kan påvirke børnenes selvbillede og deres evne til at tænke selv.
Design
Datamaterialet består af cirka 70 timers videooptagelser fra observationer i en norsk børnehave med 35 børn i alderen fire til seks år samt ti voksne. Børnehaven havde et stort fokus på IKT og havde adgang til tablets og interaktive tavler. Ud over videooptagelserne blev der også taget feltnotater og samarbejdsnotater under feltarbejdet.
Referencer
Sørenssen, I. K. & Bergschöld, J. M. (2021). "Domesticated Smartphones in Early Childhood Education and Care settings. Blurring the lines between pedagogical and administrative use". International Journal of Early Years Education, DOI: 10.1080/09669760.2021.1893157