Dokumenteret faglighed: Analyser af hvordan pædagogisk faglighed produceres gennem læreplanernes dokumentationsteknologi.

Formålet med afhandlingen er at undersøge kravet om dokumentation og dokumentations betydning for meningsfuldt at kunne arbejde som pædagog. Med udgangspunkt i indførelsen af pædagogiske læreplaner på dagtilbudsområdet i 2004 undersøges det, hvordan kravet om dokumentation blev etableret som en meningsfuld måde at styre dagtilbudsområdet på, og hvad der sker med arbejdet i det enkelte dagtilbud, når der arbejdes med at dokumentere. Det er forfatterens intention at politisere dokumentation, der ellers fremstår som et neutralt og administrativt tiltag.

Læreplanstiltagets krav om dokumentation og arbejdet med dokumentation indhegner og udgrænser, hvad der udgør fagligt pædagogisk arbejde. Afhandlingen viser, at store dele af den daginstitutionelle hverdag, såsom tøj- og bleskift, hygge, omsorg og lege, ikke anses som noget, der er vigtigt at dokumentere i hverdagen, og dermed udgrænses som dokumenteret faglige, når dokumentation optræder som en meningsfuld måde at gøre pædagog på (dvs. en meningsfuld måde at agere på som pædagog). Pædagogisk faglighed bliver således et udtryk for opstillinger af mål, middel og evaluering, hvormed der arbejdes på at styrke det aktive, kompetente barns progression. Forfatteren viser, at dette ikke er et udtryk for skolificering forstået som en underminering af barnets natur, ved i stedet at vægte, at barnet skal sidde stille, tælle og genkende bogstaver. I arbejdet med dokumentation er udgangspunktet derimod barnets natur, hvor leg og selvbestemmelse vægtes.

Datamaterialet er indsamlet på tre dagtilbud, og afhandlingens analyser er opdelt i to dele. I den ene analyseres indførelsen af pædagogiske læreplaner og deres historiske tråde med udgangspunkt i otte interview med pædagoger fra de tre dagtilbud, dokumenter vedrørende indførelsen af pædagogiske læreplaner og allerede foretagne historiske analyser. Her gøres brug af en Foucault-inspireret analyseramme, og fokus er blandt andet på de problematiseringer, som læreplanerne er et svar på. I den anden analysedel indhentes perspektiver hentet fra Aktør-Netværks-Teorien til at undersøge, hvordan børn styres i dagtilbud, og hvad der sker med arbejdet i det enkelte dagtilbud, når der arbejdes med at dokumentere. Forfatteren har her observeret i de tre dagtilbud og fulgt i alt 13 pædagoger.

Plum, M. (2010). ”Dokumenteret faglighed: Analyser af hvordan pædagogisk faglighed produceres gennem læreplanernes dokumentationsteknologi”. København: Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet