Formål
Målet med studiet er at udvide og forbedre forståelsen af, hvordan dokumentation bliver udtrykt i finske og svenske styredokumenter for daginstitutioner, når det gælder pædagogernes opgaver. Målet er også at sammenligne indholdet og betydningen af dokumentation i styredokumenterne. Forskningsspørgsmålene er: 1) Hvordan beskrives dokumentation i de to landes styredokumenter? 2) Hvordan kan betydningen af dokumentation tolkes og forstås, når det gælder pædagogernes opgaver?
Resultat
Resultaterne viser kompleksiteten i pædagogernes opgave med dokumentation i daginstitutionen. Den finske og svenske daginstitutionspolitik har ofte forskellige tilgange til dokumentation. I Finland er dokumentationen mere omfattende og fokuserer på pædagogiske aspekter. I Sverige ligger ansvaret for dokumentationen i højere grad hos ledelsen. Resultaterne understreger behovet for, at pædagogerne har pædagogisk viden, og at de er i stand til at forholde sig kritisk til styredokumenterne.
Design
Forskerne brugte en kvalitativ, opsummerende indholdsanalyse til at forstå den kontekstuelle brug af dokumentation i styredokumenterne for daginstitutionerne i de to lande.
Referencer
Still, J., Svanbäck-Laaksonen, M., Bäckman, K. & Eriksson, A. (2021). "Dokumentation i förskolan-en innehållsanalys av förskolans styrdokument i Finland och Sverige". Forskning om undervisning och lärande, 9(2):50-74.