Discourses of Digital Game Based Learning as a Teaching Method: Design Features and Pedagogical Opportunities Associated with Teachers’ Evaluation of Educational Game Apps.

Forfatter
Sjöberg, J., Brooks, E.
År
2021

Formål

Studiet undersøger, hvordan lærere og pædagoger konstruerer idéer om digital spilbaseret læring som en læringsmetode og som et grundlag for at udvikle læringsaktiviteter. Forskningsspørgsmålene er: 1) På hvilke måder konkretiserer pædagoger deres forståelse af digital spilbaseret læring i deres diskussioner om pædagogiske spil for børn? 2) Hvordan konstrueres forskellige diskurser om læringsprocessen og/eller det didaktiske potentiale, som er knyttet til digitale spil i pædagogernes diskussioner, når de vurderer spil-apps?

Resultat

Analysen viste, at lærerne/pædagogerne var påvirkede af forudindtagede opfattelser af spil, og at de sammenlignede spillenes læringsmæssige kvaliteter med traditionel undervisning. De forsøgte at placere spillene inden for en pædagogisk ramme, men de stødte på udfordringer, når spillene ikke var i tråd med traditionelle metoder. Enkelte af dem påpegede, at spildesignernes begrænsede kompetencer inden for læring påvirkede spillenes relevans i forhold til undervisning.

Design

I alt tolv svenske og danske lærere og pædagoger (ni kvinder og tre mænd) deltog i kreative værksteder for at udforske og vurdere spil-apps. Gennem to casestudier vurderede de spillenes potentiale for læring inden for sprog og videnskab. Lærerne/pædagogerne blev opdelt i grupper for at diskutere og evaluere spillene. Ud fra disse sessioner blev der indhentet 400 minutter med videomateriale.

Referencer

Sjöberg, J. & Brooks, E. (2021). "Discourses of Digital Game Based Learning as a Teaching Method: Design Features and Pedagogical Opportunities Associated with Teachers’ Evaluation of Educational Game Apps". I Design, Learning, and Innovation: 5th EAI International Conference, DLI 2020, Virtual Event, December 10-11, 2020, Proceedings 5 (s. 120-139). Springer International Publishing.

Opdragsgiver

Nordplus Horisontal, Norge, Sverige, Danmark, Finland, Island, Estland, Latvia, Litauen.