Det motsägelsefulla bedömningsuppdraget: En etnografisk studie om bedömning i förskolekontext

Afhandlingens formål er at undersøge de vurderingspraksisser (bedömningspraktiker), som tager form i en tid med øget statslig kontrol og styring af dagtilbud ved fx at stille krav om dokumentation som en del af daginstitutioners systematiske kvalitetsarbejde, bl.a. i kraft af læreplaner.

Resultaterne viser, at der i pædagogernes vurderinger af børnenes sociale evner og leg samt børnenes sproglige evner sendes forskellige socialiserende budskaber om forventet adfærd og forventede sprogkundskaber. På trods af hvad pædagogerne selv hævder, rettes vurderingerne i de undersøgte dagtilbud først og fremmest mod det enkelte barns adfærd, således at de kan siges at danne en form for skjult læreplan. Herved bliver børnene i det dagtilbud, der ligger i et socialt privilegeret boligområde, ofte konstrueret som værende mere kreative, selvstændige og sprogligt og socialt kompetente, hvilket ikke er tilfældet med børnene i det dagtilbud, som ligger i et flerkulturelt og socioøkonomisk svagere boligområde. Her handler de socialiserende budskaber snarere om konformitet og tilpasning.

Studiet viser, at pædagogerne udtrykker ambivalens over for de statslige krav om dokumentation og vurdering af børns udvikling og læring. På den ene side er det vigtigt for pædagogerne at fokusere på læring og på at gennemføre dokumentation af børnenes udvikling og læring, mens det på den anden side fremstår som vigtigt ikke at vurdere det enkelte barns præstationer. Pædagogerne anvender to typer af argumenter for, hvorfor der bør gennemføres dokumentation og vurdering af børnene. Den ene type argument er rettet mod læring som et vigtigt indhold i dagtilbuddet, mens den anden fokuserer på dokumentation som et vigtigt redskab i det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet. Det at dokumentere børns udvikling og læring kobles sammen med det at synliggøre børns læring og at synliggøre arbejdet med læring i dagtilbuddet (både over for pædagogerne selv og også over for børnene og forældrene).

Det øgede fokus på læring i dagtilbud konstrueres på den ene side som et tegn på pædagogernes professionalitet og er med til at styrke pædagogernes faglige status. På den anden side synes det øgede fokus på læring at være i modstrid med de værdier og diskurser, som udgør pædagogernes faglige identitet. Ifølge forfatteren udgør pædagogernes ambition om ikke at vurdere det enkelte barns præstationer, men på samme tid at dokumentere barnets udvikling og læring, et dilemma. Pædagogerne undgår bl.a. at skrive om børnenes utilstrækkeligheder og skriver i stedet om, hvad børnene gør.

Studiet viser, at det er form snarere end indhold, som er i fokus i den dokumentation og vurdering, der er resultatet af den statslige styring. Pædagogerne er optaget af, hvordan man rent sprogligt skriver og taler om børnene, frem for hvilke aspekter af børnenes udvikling som er i fokus, og hvordan disse aspekter skal vurderes. Vurderingerne vedrører som oftest sociale og adfærdsmæssige aspekter i stedet for børnenes læring. Pædagogerne tilpasser sig de formelle krav om dokumentation og vurdering, samtidig med at de gør modstand mod dét, der ikke stemmer overens med deres opfattelse af pædagogfaget og deres syn på børn.

I afhandlingen defineres vurderingspraksisser i dagtilbud som pædagogers beskrivelser af børns udvikling og læring, dvs. beskrivelser, som definerer og/eller vurderer børnenes færdigheder, viden og handlemåder i relation til eksplicitte eller implicitte forventninger og normer. Afhandlingens empiriske fundament består af et etnografisk feltarbejde i to svenske dagtilbud (förskoler), der er udvalgt pga. deres forskellige socioøkonomiske og etniske sammensætning. Det ene dagtilbud ligger i et flerkulturelt område, hvor størstedelen af indbyggerne er født i et andet land end Sverige, og hvor mange familier modtager forsørgelsesstøtte eller har lav indkomst. Det andet dagtilbud ligger i et socialt og økonomisk privilegeret boligområde, hvor arbejdsløsheden er meget lav, indkomstniveauet er højt, og andelen af indbyggere, som er født i et andet land end Sverige, er betydeligt mindre end landsgennemsnittet. Forfatteren har foretaget deltagende observationer i begge dagtilbud i løbet af cirka ét år. Datamaterialet består af feltnoter, individuelle interview og gruppeinterview med pædagoger (förskollärare), lydoptagelser af formelle og uformelle samtaler samt skriftlig dokumentation om børnene såsom individuelle udviklingsplaner. Data analyseres ud fra teorier om statslig kontrol og styring samt teorier om kulturel og social reproduktion.

Johansson, E. M. (2016). Det motsägelsefulla bedömningsuppdraget: En etnografisk studie om bedömning i förskolekontext. Avhandling. Göteborgs universitet.